Alle indlæg og emner.

Gakker din hud også lige for tiden?

Det gør min i hvert fald. Ja, min hud. Jeg har ikke “super-hud“, selvom jeg er rensedronningen over dem alle. Nej, jeg kæmper på mange måder en kamp med min hud i perioder også. Dog på et helt andet niveau, end da jeg for 6 år siden var total uvidende omkring min hud. Nu ved jeg alligevel, hvad der kan gøres, og at det hele bliver bedre – hurtigt – Før havde jeg jo udbrud, der varede flere måneder og herefter ar, der varede ligeså længe. Det var sgu en ond cirkel uden lige.

Nå, men huden gakker lige nu – Også hos jer. Det ved jeg fordi jeg siden d. 1/8 har modtaget samlet set 453 beskeder, der omhandler det samme : Hud, der gakker! Hud, der bryder ud i bumser og hudorme. Hud, der fedter helt enormt meget. Hud, der bare freaking ikke vil høre efter, hvad der bliver sagt. Jeg har ikke svaret på alle beskederne, for det kan jeg ikke følge med til, PLUS, at det bliver den samme smøre jeg skal skrive igen og igen. Så tænkte, at det vil være bedre at skrive et indlæg.

Hvorfor gakker huden mon pt?

Egentligt er svaret “simpelt” for mange af os – Det er mange år, ja vel årtier siden, at vi har haft sådan en sindssyg varm sommer, som vi har haft i år. Luften er fuldstændig anderledes fra, hvad vi normalt er vant til. Udtørrende. Med til at skabe en vis ubalance. Os med kombineret hud oplever øget fedtproduktion i huden. Talgkirtlerne producerer mere talg, og vi sveder. Sveder meget mere end normalt.

Derfor er renserutinen, salicylsyrer og fugt ekstra vigtigt i denne tid, hvor talgproduktionen er øget og dermed ekstra tilstoppende. Jeg plejer kun at rense i dybden med en rigtig rens om aftenen. Om morgenen gør jeg det, normaltvist, let med en micellar water. Men i denne tid har jeg dybderenset hver morgen og hver aften, husket salicylsyrer hver aften eller hver anden aften, og masser af fugt fra gode seraer. Jeg har givet mig selv frugtsyrerbehandlinger også.

I sidste uge måtte jeg, for første gang i 7 år, lægge vejen forbi en kosmetolog, for at få en god gang dybderens af huden. Jeg havde en del indkapslede hudorme under hagen, som jeg simpelthen ikke kunne få ud. Det har også gjort en forskel, for hudens jævnhed, og for første gang i en måneds tid, kan jeg atter genkende min gode, gamle, til tider, irriterende, hud, som er på vej tilbage i den balance, jeg vil have den i uden en masse bumser og hudorme. Med andre ord, der er ro på.

Hvad har jeg gjort?

Jeg har renset to gange om dagen med en ikke-udtørrende rens. Jeg bruger meget sjældent rens med sæbe i længere. Det kan være meget rart en gang imellem at bruge sæberens, da det er fedtopløseligt og man får lige det der fedtlag væk, men på sigt duer det sgu ikke på daglig basis, for huden vil kompensere for den manglende fedt, og begynde at producere meget mere af det. Og så starter den onde cirkel på ny.

Jeg bruger mest et mix af disse tre rense pt:

  1. Oskia Renaissance cleansing gel – JA, fucking surprise – Jeg elsker den rens. Intet over – Intet under. Bum.
  2. Ole Henriksen Find Your Balance Oil Control Cleanser– Den er super rar, synes jeg. Kølende.
  3. Elemetal Herbology harmonising cleanse – Lækker renseolie! Elsker at massere ansigtet med den. Kan også bruges over øjnene.

Få bare den hud renset ordentligt, for pokker. Det er vigtigt. Det er ikke en dum investering med en rensebørste til eller en masse vaskeklude, der exfolierer porerne samtidig. De to rensebørster jeg selv bruger er:

  1. Foreo Luna mini 2. Min er dog blå. Synes bare den lyserøde er så fin!
  2. Magnitone London. Denne er god til den lidt grove, porerede, urene hud, hvor jeg synes Foreo er bedre til den mere normale/kombinerede hudtype.

Af seraer bruger jeg pt følgende:

  1. Codage no 2 – En sebumregulerende serum, der holder skak med de små hudorme og udbrud. Den mindsker rødme, udjævner, og gør huden mere mat. Men den fugter ikke, så der skal mere til.
  2. Algenist pressed serumHoly moly, jeg elsker den pressede serum her. Blød som smør, vild lækker duft, og super fugtgivende.
  3. Skinceuticals hyaluronic acid intensifier – Et produkt, jeg har fået sendt til test, som jeg blot har brugt i fire dage. Den er fantastisk, og utrolig beroligende og fugtgivende på huden.

Af cremer bruger jeg pt:

  1. Algenist – GENIUS Ultimative antiageing cream – Den er SÅ lækker, let og skøn på huden. Den har samme konsistens, som Skyn Icelands pure cloud cream, sådan en sky/fromage-agtig konsistens, men så indeholder denne en del flere vitaminer og mineraler.
  2. SÅ bruger jeg denne solcreme fra Nimue, som du kan læse mere om her.

Og så handler det simpelthen om at huske rutinerne. Virkelig få det gjort. Har man mulighed for det, så få en dybderens hos en kosmetolog og evt. en syrebehandling, for lige at få bund i det hele. Bruger man iøvrigt syrer i form af frugtsyrer m.m. så er det vigtigt at huske SPF på huden efterfølgende. Sol og syrer er ikke de bedste venner, og i værste fald, kan du lave permanente skader på huden, hvis du bare alder solen brænde derpå.

Gakker din hud også lige nu?

-Mette Milan

PS: Indlægget indeholder affiliate links.

One thought on “Gakker din hud også lige for tiden?

  1. Er Ole Henriksen-rensen ikke en sæberens eller hvad? Nu bliver jeg helt i tvivl, da det er det jeg har den kategoriseret som i mit hoved… Og egentlig er jeg ret vild med den, så jeg håber ikke at den er skidt for min hud (kombineret) i det lange løb.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

6 + 5 =


WordPress spam blokeret af CleanTalk.