Alle indlæg og emner. · Hudplejeprodukter · Tests.

TEST af Skincode produkter.

Produkterne er tilsendt til test, og skal derfor markeres som reklame. Meningen er min egen!

For nogle uger siden fik jeg en mail fra Skincode, der spurgte om jeg kunne tænke mig at teste nogle af deres produkter. Jeg tænkte over det et par dage, læste alt om brandet, som jeg kunne finde, og besluttede mig så for at sige ja til at teste lidt produkter fra dem. Grunden til, at det blev et ja var fordi:

  1. Produkterne havde en konstellation, jeg ikke før havde prøvet.
  2. Firmaet og brandet virker utrolig professionel.
  3. Produkterne indeholder ingredienser med en klokkeklar fornuftig baggrundsviden bag.

Om Skincode

Mærket er Schweizisk, grundlagt i 1998, testet af dermatologer, parabenefri, og en del af produkterne er også uden parfume. I Exclusive serien er der en smule parfume i produkterne, men de er allergenefrie.

Produkterne fra exclusive linjen er bygget op på noget, som kaldes : ACR, som står for : Active Cel­lular Regenerating Complex. Dette er bygget op af aktive peptider og phytoøstrogen, der findes i bl.a. planter. ACR og den fine synergi, leverer fugt til huden og forbygger fine linjer og rynker. Derudover vil man også opleve en stimulering af  hudcellefornyelsen.

Essentials linjen er helt fri for parfume, parabener, farvestoffer og er bygget op omkring ingrediensen CM-Glucan, som stammer fra gær, og som har en antiinflammatorisk effekt på huden CM-Glucan stimulerer også immunforsvaret i huden.

Jeg fik tilsendt fire produkter fra Skincode Exclusive serien:

Jeg gik i gang samme dag med at få afprøvet konsistens, sammensætning, dufte og delte dette på min story på instagram, så alle kunne være med til mit førstehåndsindtryk af produkterne.

Tre af produkterne blev stjerner hos mig meget hurtigt:

Cleansing olien, 200 ml til 249,- er super lækker. Da jeg prøvede den første gang, følte jeg, at den slet ikke rensede i dybden. Der var bare noget ved konsistensen, der var helt anderledes. Den var meget ‘tørolie’ agtig. Men jeg tog grueligt fejl, for efter at køre en omgang mere på af renseolien, fik jeg syn for sagen. Kluden jeg brugte anden gang var fuldstændig hvid! Så rensen havde snuppet alt i første omgang. Den fungerer så super fint omkring øjnene, også i forhold til mascaraen.

Renseolien indeholder risklid, tidselolie, havtorn og jojoba og er derfor også rig på omega fedtsyrer. Disse ingredienser stripper ikke huden for fugt, men nærer og hjælper med at genopbygge huden.

Øjenrullen, 15 ml til 289,- Denne faldt jeg for ved første anvendelse. Holy moly, hvis dine øjenomgivelser føles tunge og trætte en morgen, så bare på med denne bandit. Den har en kølende kugle i enden, og med ingredienserne som : koffein, hyaluronsyrer, og ACR, så kan man godt regne med en opkvikker. Det mærkede jeg straks, da jeg brugte den en aften, og har derfor brugt den om morgenen siden da. Jeg elsker, når øjenproduktet er på stift eller forsynet med sådan en metalrulle. Det giver en helt anden applikation og det føles afslappet. Vil man have ekstra kølende effekt, så læg den i køleskabet.

Cremen med indkapslet A og E vitamin, 50 ml til 479,- er simpelthen en vidunderlig creme. Duften er ubeskrivelig mild og lækker, og konsistensen er let, men stadig fugtgivende. Cremen indeholder de her små bitte blå kugler, som opløses, når de masseres ud i hænderne/på huden. Det er A og E vitamin. A vitamin er super til at udjævne huden med, genoprette huden og arbejde på rynkerne. E vitamin er genopbyggende og reparerende. Cremen indeholder desuden også provitamin B5 og ACR.

Serummet, 30 ml, 649,-, er spækket med gode, udglattende ingredienser som : ACR Complex, ginesengekstrakt og natriumhyolurant. Konsistensen er ‘primeragtig’, og er dermed vidunderlig under ens foundation eller pudder. Alle hudtyper kan i princippet anvende den, da den indeholder allergi-fri parfume. Huden bliver dejlig blød med den på, men serummet er af to årsager ikke en favorit hos mig.

  1. Den indeholder glimmer, og det kan jeg bare ikke lide i mine hudplejeprodukter. Jeg er vant til at ligne en glaseret skinke, fordi min hud er fedtet til tider – Jeg gider ikke også skinne, som en diskokugle også.
  2. Den fugter ikke min hud nok. Jeg har brug for mere. Jeg kan smøre en mere fugtgivende serum under denne, hvis det er, og så får jeg den effekt jeg vil have.

Den normale hudtype, der ønsker let fugt, glød, udstråling og en på opstrammeren, vil elske denne serum. Kombineret, skinnende hud elsker den ikke. Husk altid på, at dette er min mening – Hvorvidt den fungerer perfekt for dig, kan jeg ikke ytre mig om 🙂 Oftest handler det om, at kaste sig ud i det. Det var sådan jeg startede det hele.

Jeg er nok mere hooked på at få prøvet ‘Cellular Perfect Skin Capsules‘, som er små, blå kapsler med hyaluronsyrer, og dermed mere målrettet en lidt tør hud, som min også kan være. ‘Cellular Power Concentrate’, en foryngelsesbehandling, der har fem gange mere koncentreret ACR-Complex i, lyder også vildt spændende.

Positivt overrasket er det jeg vil knytte på disse produkter fra Skincode. Jeg er glad for, at jeg sagde ja til at teste, for her er absolut et mærke, der kan noget! Og så synes jeg, at produkterne ligger i en yderst fair prisklasse.

Jeg har endda fået lov at dele en rabatkode med jer på 20%, der kan bruges herinde: https://dk.skincode.com/

Koden er : mettemilan20. Koden gælder én gang pr person.

-Mette Milan

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

9 + 5 =