Alle indlæg og emner.

Ind med vintermaskerne!

– Masken fra Skincode er sendt til test/reklame. Meningen er MIN, som altid –

Det er masketid året rundt, men når vi rammer de kolde måneder, som november, december og januar, skal det netop være masker med en vigtig funktion, nemlig : FUGT.

Jeg er en ‘maskepige’ og kan se, hvor stor forskel en god maske gør på huden. Bevares, man kan også opleve en fesen effekt efter nogle masker – men der findes altså guld derude for huden.

Tre af dem, vil jeg fortælle om nu – og disse har, som sagt, en rigtig god, beroligende og fugtgivende effekt på vintertør hud.

  • Codage moisturizing mask, 50 ml, 345,- : denne fugtmaske får man aldrig galt i byen med – faktisk uanset hudtype. Her får vi et mix af fugtbindende og fugtgivende hyaluronsyre, blødgørende økologisk sheabutter og økologisk, beroligende baobabolie. Så har vi også lige et enzym i masken: “Bacillus ferment, der er et stof, der giver en lettere, meget mild, enzymatisk peel – et mildt alternativ til aha, som får peeler huden fri for tørre pletter og døde hudceller. Denne maske har stået fast på min beautyhylde i over 3 år. I vinterperioden bruger jeg den 2-3 gange om ugen. Kan også finde på at sove med den en enkelt nat om ugen 🙂
  • Skincode Cellular Recharge Age-Renewing Mask, 50 ml, 549,- : Denne maske har jeg testet de sidste to uger (reklame) og blev vildt imponereret allerede efter første anvendelse. Jeg smurte den på en urolig, rød hud med småar hist og her om aftenen. Næste morgen kunne jeg se en tydelig forskel på jævnheden i huden. Dette dokumenterede jeg på Instagram. Masken arbejder på fine linjer, rynker, jævnhed og fodrer huden med fugtgivende ingredienser, som : jojobafeøolie, sheasmør, ACR complex (som jeg har skrevet om HER) og forskellige multimineraler. Den er ovenud skøn. Du kan endda spare 20% på denne maske lige her med koden : mettemilan20.
  • Erno Laszlo – Hydra therapy sleep mask, 40 ml, 675,- : denne meget specielle sovemaske er ikke kun unik, men også utrolig effektiv! Konsistensen er vild. Sådan jello-agtig, og når jeg tager en skefuld op af krukken, så går der 10 minutter, og masken har samlet sig igen, så det ligner, at jeg ikke har rørt masken. Det er det samme den gør på huden. Udjævner “hullerne” og de steder på huden, hvor der er ujævnt. Masken indeholder bl.a. vingetangekstrakt, der er rig på omega 3, -6 og -9 fedtsyrer, der fremmer hudens dannelse af collagen og elastin. Derudover indeholder den fugtgivende ingredienser, fra figenkaktus og gråbynke, der er kendt for deres unikke evne til at tiltrække vand i selv de mest udfordrende miljøer, som ørken. Denne skal man bare sove med. Man kyler den på ren hud, før sengetid og næste morgen renser man den af.

Disse tre banditter hiver jeg frem, når den skal stå på fugt OG synlig effekt med det samme!

-Mette Milan

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

3 + 1 =