Alle indlæg og emner.

Plej dit garn!

Produkterne er tilsendt til test og skal derfor markeres som reklame. Meningen er min egen! Indlægget indeholder affiliate links.

Da jeg var teenager, bad jeg altid mor om at købe Elida shampoo til garnet (og ikke et ondt ord om Elida). Den lilla til 6,- stykket. Den duftede skønt! Alene derfor brugte jeg den. Hvad den kunne, hvad den gjorde og hvad mit hår generelt havde brug for, kunne jeg ikke være mere ligeglad med. Bare den duftede godt, når jeg sad og viftede med garnet foran drengene i skolen 🙂

Det holdt frem til 20-års alderen, hvor jeg begyndte at eksperimentere mere med håret. I ved, (zebra)striber, afblegning, permanent, rødt hår, sort hår, brunt hår og jeg skal komme efter dig. Efter et par år med hårsjov, begyndte jeg ligesom at mærke, hvordan mit hår blev anderledes. Det knækkede hurtigt. Blev slidt og mat at se på. Når frisøren begyndte at anbefale alt muligt, var jeg sådan: “Nej, nej, Elida er fint.

Efter, at jeg for 6 år siden for alvor hankede op i egen hud, og begyndte at pleje den – rigtigt – og kunne se, hvad god pleje gør, blev jeg også stille og roligt klogere på håret. Håret er også levende på sin vis, og trænger til ligeså meget pleje, som en hud nærmest gør, hvis man ønsker at håret skal være medgørligt, blankt, stærkt og sundt.

Jeg viste forleden en shampoo fra Kevin Murphy i min story på instagram, som jeg har fået tilsendt til test fra billigvoks.dk. Dem må jeg udvælge lidt forskelligt fra en gang imellem, teste og vigtigst : dele min ærlige mening med JER. Shampooen hedder : ANGEL WASH, som er en volumeskabende shampoo, der samtidig reparerer og plejer fint, skadet hår – BINGO! Lige hvad mit hår trænger til. Sammen med den fik jeg lov at teste en intens hårmaske fra samme mærke, som også er med til at pleje fint hår uden at gøre det fladt. Den hedder ; ANGEL MASQUE.

Da jeg viste denne shampoo på IG, var der en følger der skrev, at hendes hår var blevet vildt tørt af shampooen. Jeg sammenligner det med at vaske hår, med det at rense hud. Hvis jeg bare renser mit ansigt hver dag uden at gøre noget som helst andet, så vil huden også blive tør, mat, måske endda super uren. Det er ikke nok “bare” at rense. Der skal tilføres mere, for den rigtige balance og fugtniveau. Derfor vasker jeg ikke bare mit hår. Jeg bruger masker, olier, seraer, spray osv. i håret dagligt. Det er kombinationen af dette, der gør forskellen.

Nu har jeg prøvet begge dele i tre ugers tid, og resultatet er tydeligt. Et stærkere, mere fyldigt og glat hår! Hvordan ved jeg præcist det? Det gør jeg fordi, jeg startede med at bruge denne serie efter sidste besøg hos frisøren, hvor jeg fik en ordentlig gang afblegning i, endda med Olaplex, og jeg kunne VIRKELIG mærke, at håret blev mere porøs og stift. Det skulle plejes intenst efterfølgende, og det har jeg gjort ved at bruge denne shampoo, når jeg har været i bad, plus har jeg brugt masken to, nogle gange tre gange om ugen. Efter bad efterfølger jeg altid med beskyttende spray, som denne, og olie eller serum, som denne.

Et kæmpe plus ved denne serie har især været, at mit hår slet ikke bliver så fedtet længere. Jeg vasker hår dagligt (Ja, jeg ved, at det ikke er optimalt) Men jeg hader fedtet hår og lugten af det. Men de sidste tre uger, har jeg sagtens kunne vente med at vaske hår hver tredje dag. Det er altså ret vildt for mig. Det har ikke set fedtet ud eller klasket sig sammen.

Jeg er positiv over for Kevin Murphy, og det er ikke sidste produkt jeg skal have garnet i derfra. Emballagen er super lækker og anderledes, og jeg synes, personligt, at priserne er ganske fine. Du kan se de forskellige Kevin Murphy produkter OG priser herinde.

-Mette Milan

PS: Se dette kit til 498,- Man sparer 40% og har hårpleje til lang tid.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

8 + 2 =