Alle indlæg og emner.

Jeg er FRI!

Jeg har haft de vildeste sommerfugle i maven den sidste uges tid, fordi jeg vidste, at jeg nærmede mig denne her dato, hvor jeg for alvor virkelig skal stå på egne ben. Ej, okay, det har jeg gjort i mange, mange år i forvejen, men altid med et sikkerhedsnetværk omkring mig, såsom løn, der tikkede ind på kontoen hver måned, fast job, en hammergod uddannelse, en fagforening og en a-kasse, muligheden for at låne i banken osv. I ved: ‘Sikkerhed‘. Den sikkerhed man er fodret op med lige fra barnsben. Sikkerhed er vigtigt. Sikkerhed er alt. Eller… Er det?

Jeg blev syg af “sikkerheden”.

Jeg er et sensitivt menneske – Det er ikke en overraskelse for mig på nogen som helst måde. Jeg bliver ramt hårdt, når bare små ting sker. (I kan læse mere om at være særlig sensitiv her) og især, når jeg kan mærke og se, at det hele er uretfærdigt. Sidste år i maj måned begyndte jeg for alvor at krakelere. Det startede faktisk mange måneder før maj, med manglende nattesøvn, irritationer, uro, frustation og generelt bare en enorm følelse af, at være utilstrækkelig og ked af det hele tiden i kæmpe bølger. Den 28 maj kunne jeg bare ikke holde mig selv sammen længere. Jeg var på toilettet hvert tiende minut for at græde på jobbet. Jeg tog hjem fra arbejde og lå i min seng og græd i tre dage, var helt sort oveni bøtten, og vidste godt, hvad klokken var slået. Jeg ringede om mandagen, og meldte mig syg, tog til læge, som sagde, at jeg havde en depression (surprise) og så gik det hurtigt, på en måde, derfra. Jeg blev henvist til psykiatrien, hvor jeg har haft samtaler. Jeg har været på jobcenter en gang om måneden for at tale om min tilstand. Jeg har været til en lang samtale på arbejdsmiljømedicinsk klinik netop omkring arbejdsmiljø. Og jeg har været til ubehaglige samtaler på mit job. Det er ikke længere en hemmelighed, at jeg primært blev syg af min nye leders manglende lederevner og empati for hans medarbejdere. Denne nye leder, er heldigvis ikke leder længere i dag. Mange har troet, at jeg har været ‘stresset’, fordi min hobby, get the GLOW, har fyldt meget ved siden af mine 32 timer, som lærer. Bevares, det er en tidskrævende hobby, der fylder, men jeg har aldrig været stresset. Jeg har været deprimeret – og sandheden er den, at havde jeg ikke haft min shop, min hobby, så havde jeg været meget, meget længere nede i et hul. Sandheden er den, at get the GLOW har reddet mit liv!

Jeg er ovenpå – For nu.

I mange måneder var jeg sygemeldt fra mit job, som lærer. Jeg havde intet ønske om, at vende tilbage, som lærer. Jeg savnede mine kolleger og mine elever meget, men ikke rigtig andet. Jobbet gav mig sikkerhed og en god løn. Men den gav mig ikke længere den samme glæde, den en gang havde gjort, så jeg var meget tidligt i processen klar over, at jeg ikke skulle tilbage til lærerfaget – Men hvad skulle jeg så? Og hvornår kunne jeg påbegynde noget, når psyken bare ikke var god nok endnu. Jeg er ovenpå nu, men jeg har tendensen til at blive ramt af nedture i perioder. Sådan er mit liv bare. Om det er en dårlig chef eller en chokerende hændelse – Jeg bliver SÅ ødelagt. Så jeg vidste, at jeg skulle beskæftige mig med noget mere “frit”.

Selvstændig – 100%?

I længe gik jeg og summede – I mange, mange måneder, mens jeg samtidig fik mig selv plastret sammen igen. Det tager nemlig tid, skal jeg sige jer. At finde ind til den man var, FØR det hele ramlede. Når man så finder derind igen, så oplever man også en styrke, der ikke kan sammenlignes med noget andet. De sidste måneder har tanken så været i mit hoved hver dag : “Skal du være 100% selvstændig, Mette? Tør du det?” Mange ting talte helt klart for at blive 100% selvstændig – Men mindst ligeså mange ting talte imod. Min far har været selvstændig i over 20 år. Jeg VED, hvor hårdt det er. Ingen ferier, ustabil løn (hvis der overhovedet er nogen) skat og moms, der tager en kæmpe portion af kagen, uforudsete udgifter, fuldstændig strigent planlægning, regnskab (Halloo, jeg er talblind) og uforudsete problemstillinger. Men jeg så også friheden. Og kan man i virkeligheden sætte en pris på lige netop dén?

Valget er truffet!

Et valg, der ikke har været let – og så alligevel. Fra på mandag, den 1 april (og nej, det er ikke en aprilsnar) er jeg 100% selvstændig. For real. Bare det at sidde her og skrive det ned, er for sygt! Jeg har i dag meldt mig ud af min fagforening, som jeg har været medlem af i 14 år (sikkerhed) og jeg har skiftet a-kasse, som jeg også har været medlem af i 14 år (siiiikkerheeed) over til DANA, som er for selvstændige, primært. Jeg har tegnet en offentlig forsikring i tilfælde af, at jeg skulle blive syg, for nu er der ligesom ingen, der dækker sygdom rigtigt længere. Jeg har åbnet op for tiderne i min klinik her, og nu er der igen vej tilbage.

Hvad skal der præcist ske?

Jeg skal først og fremmest have det godt i mit eget liv – Som jeg skriver længere oppe, så kan den frihed og tilpashed ikke gøres op i penge. Det sidste års tid har jeg betalt al min gæld ud. Bil, kassekredit, SU-lån osv. Jeg har sparet en ret god portion penge op. Det her er altså skrevet af én, der kunne have været med i luksusfælden for et par år siden (haha) Ej, okay, måske ikke så slemt, men jeg havde f.eks. aldrig plus på min konto, og jeg brugte penge jeg ikke havde. Jeg var da så mega ligeglad. Sådan noget hjælper et firma på, kan jeg fortælle. Man bliver økonomisk klogere på kort tid, og ser pludselig, hvad ting fandeme koster. Det er så vildt.

Jeg åbner op i klinikken, hvor jeg beskæftiger mig med det jeg er uddannet i : Kosmetisk akupunktur (ansigtsakupunktur) og ansigtsbehandlinger m.m. To tider om dagen. Det lyder ikke af meget, men igen betyder penge ikke alt her. Det betyder noget, at jeg har to kunder om dagen, som jeg har mega god tid til. Som ikke skal skubbes ud af døren kl 11.59, fordi den næste kunde kommer kl 12.00. Der skal være tid til hver enkel kunde. Derudover er der fuld knald på shoppen. Det tager tid at pakke fine ordrer med silkepapir, hilsner, chokolade og klistermærker i stor stil, og det skal der bare ikke skæres ned på! Jeg går op i, at man føler man får en gave, når man har købt noget hos mig eller været til behandling hos mig. Og der er KUN mig i denne virksomhed. Ingen ansatte eller anden hjælp.

Derudover er jeg i fuld sving på de sociale medier. Min telefon (håber lidt den lyver) fortæller mig, at jeg er på den 7,16 timer om dagen. Det er crazy. Men det fortæller lidt om, at jeg ER pligtopfyldende, serviceminded, og elsker at være derinde – På Instagram især. Derfor er tiden kommet til, at jeg vil til at tage løn for mit arbejde på de sociale medier. Jeg har nemlig, langt om længe, fundet ud af, at jeg er rigtig dygtig til det jeg laver, altså til at skrive og fremvise de ting jeg kan lide, og det koster mig penge at modtage ting til test osv. Jeg betaler skat af det OG bruger timer på at skrive om det, teste det, linke til det, besvare spørgsmål, vise det. Det skal stadig være på mine vilkår – Jeg har nævnt det flere gange i dette indlæg : Penge er ikke alt. Integritet og ærlighed er, og den styrke i mig, vil jeg ALTID holde fast i, men ingen vil da arbejde gratis, vel? Ikke for alle i hvert fald 🙂

Så har jeg jo også en håndfuld bøger liggende på min computer, der skal skrives færdig og udgives. Men sgu da ikke på et hvilket som helst forlag – Jeg vil oprette mit eget! Hvornår og hvordan og hvorledes, er jeg ikke nået til endnu, men det kommer til at ske. Selvfølgelig gør det det.

Som I kan læse, så har jeg mange planer og tanker. Jeg har kæmpet i mange år og er ikke kommet sovende til noget, som helst. Jeg har givet mig selv 10 år i det her selvstændige liv. Fungerer det ikke, må jeg tilbage til at være “lønslave” – Måske savner jeg lærerfaget om 5 år og bare VIL tilbage i det. For jeg er en god lærer. Måske bliver jeg tilbudt drømmejobbet, som skribent på et skønhedsmagasin i morgen. Ingen kan forudsige fremtiden. Men jeg tager én dag ad gangen med ro i maven og i sindet.

Jeg er nemlig fri.

-Mette Milan

28 thoughts on “Jeg er FRI!

  1. Tillykke. Man skal gøre det det gør en glad. Man bliver ikke takket af andre fra sin arbejdsplads. Det har jeg selv oplevet. Følg din mavefornemmelse. Du bliver så glad for denne beslutning. ???

  2. Jeg er én af dem dér følger dig både her, på Facebook men primært Instagram. Jeg er sikker på du klarer det hele til kryds og bolle og hvad man ellers siger. ?
    Sender alt god karma din vej. ?

  3. Du er en sej kvinde Mette?sikker på at du får succes. Glæder mig max til at følge dig som 100% selvstændig. Til lykke med friheden?

  4. Så-fucking-dan Mette!!! Hvor er det stort og hvor er du bare giga sej altså! Hatten af for dig og dit arbejde ?

  5. Stort tillykke med dit mod og din frihed ??
    Nemlig… penge og sikkerhed er ikke alt, hvis man ikke har det godt

  6. Fandme sejt! Jeg er københavner, men min kærestes familie kommer fra Sønderjylland og jeg har længe ønsket at kunne få behandling fra dig. Om et halvt år, når vi flytter til sønderjylland, så har du en kunde! ?

    Stort tillykke ??

  7. Du er fandme sej?? Stort tillykke med det hele??? Jeg er slet ikke i tvivl om du kommer til at få meget mere succes! Du er præcis som du skal være! – en éner og hudløs ærlig! Elsker at følge med??

  8. Hold kæft hvor er det fedt Mette! Jeg hepper på dig, og er ikke itvivl om dine drømme og planer kommer til at lykkes ❤️

  9. Modigt, sejt og Stort tillykke! Tror det er det helt rigtige, du er ihvertfald pisse god til lige netop det du gør med shoppen, du yder den bedste service og info jeg længe har oplevet! Alt godt til dig fremover ❤️

  10. Som jeg skrev til en anden her på IG idag, så tak for du deler sårbarhed, så vi kan få nedtromlet tabuer # kvinderderstøtterkvinder
    Du er sød og sej, Mette ❤️

  11. Godt kæmpet – du er for sej?? Du er en inspiration og får mig altid til at smile 🙂 Tillykke og tak fordi du lader os følge med på din rejse!

  12. Åh for pokker Mette
    Har siddet med det største smil i ansigtet igennem læsning af fin skrivelse..
    Det er jo en skøn og ægte lykkelig fortælling.
    Bliver SÅ glad på dine vejne, du er fanme en af de virkligt seje. Elsker dit mod og din stædighed!
    Og lige på det her punkt mht udvidelse af din hjerte butik, så ærger jeg mig over ikke at bo tættere på Sønderjylland ?
    For fan jeg gad godt en “Milan” behandling???
    Kæmpe ros til dig skønne ægte dejlige Mette?
    Knus fra Bryggen ?

  13. Sikke et indpirerende indlæg. Blicer helt motiveret til at forfølge min egen drøm. Jeg er sådan set allerede i gang. Men det her indlæg giver mig blod på tanden for måske det kan blive mere end en hobby en dag. Who knows… tak fordi du deler og tak fordi du viser os andre vejen

  14. Så fedt, OG spændene ?
    Er enormt spændene med dine bøger, for get the glow skal nok klare sig, og det kommer du også til.
    Held og lykke med det. Vi ses i ig land ❤️

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

8 + 1 =