Alle indlæg og emner.

Jeg tester måltidsboxen.

Reklame – Boxen er tilsendt til test – Meningen er min.

Da jeg blev tilbudt at teste måltidsboxen var jeg ikke i tvivl – Jeg sagde : ja tak med det samme. Jeg hader nemlig at lave mad, så tanken om noget, der “bare” skulle varmes og lavet af to dygtige kokke, det tiltalte mig meget. Mandag nat kl 4-ish stod flamingokassen, godt forseglet og med isposer i, klar på trappen, lige til at pakke ud og stille i køleskabet. Nemt.

Jeg havde bestilt hverdagsboksen + morgenmad. Første uges menu har set således ud:

  • Mandag: Græsk moussaka med sprøde salatblade og fetacreme
  • Tirsdag: Klassisk spaghetti carbonara med røget bacon og karse
  • Onsdag: Sesamstegt kylling med bønnefritter og salat af fennikel og forårsløg.
  • Torsdag: Chili con carne med vilde ris og groft hvedebrød

Fire solide og gode retter, som vitterligt bare skulle varmes. Det “sværeste” man kunne komme til disse fire dage, var at koge noget spagetti eller ris. That’s it! Måltiderne har alle været klar på under 15 minutter.

Min yndlingsret i disse dage var nok sesamstegt kylling med bønnefritter og den græske moussaka. Kyllingen smagte skønt og saftig. Jeg troede faktisk, at den ville blive halvtør, før vi nåede onsdag, men INGEN af retterne har været tørre, triste eller salaten brun. Det har bare været i orden, og det værdsætter jeg meget.

Morgenmaden kunne jeg godt ønske var mere varierende. Den græske yougurt med müsli og ahornsirup har smagt fantastisk. Men skyren… Det er bare ikke mig, og det kan Måltidsboksen sgu ikke gøre for 🙂 Hader skyr. Medmindre der er en god slat honning i.

Jeg ville klart vælge morgenmad til en anden gang, hvis der var lidt mere variation. Måske græsk youghurt en dag, Skyr en anden. Et par lækre bananpandekager eller en hjemmebagt müslibar eller bolle den tredje og måske noget grød med bærkompot eller noget i den dur, den fjerde dag. Jeg fik nok af skyr/youghurt. For dem, der elsker det hver morgen, er morgenmaden perfekt og hurtig. For os, der normalt æder en skive franskbrød med nutella, skal der lidt mere til at imponere 😉

Dog er jeg blæst bagover af aftensmaden, som har været nem, vildt lækker, smagfuld og har mættet to voksne mennesker. Vi havde begge tvivlen : “Var der mon nok mad til to voksne mennesker?” Men det var der. Rigeligt.

Vælger man at prøve måltidsboxen er man ikke bundet af andet end, at man får leveret den mad man har bestilt. Intet abonnement eller andet. Man kan vælge mad til 3 eller 4 dage. Alt det du skal vide, kan du læse om lige her.

Er det sidste gang, jeg har Måltidsboxen i mit køleskab? NEJ! Lettere og mere lækker hverdag fås ikke. Det er både jeg og min mand enige om. Og han er ret svær at imponere, når vi kommer til mad.

PS: Du kan få 20% rabat på første abonnementslevering – læs mere her.

-Mette Milan

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

8 + 6 =