Alle indlæg og emner.

Reklame på min profil.

Når man modtager noget til test, gratis (intet er helt gratis. Damn you skat) skal det markeres som ‘reklame‘ eller ‘annonce‘ – Punktum.

Længere behøver mit indlæg faktisk ikke være 🙂

Jeg skriver hellere for meget ‘reklame‘, end for lidt. Og det er folk begyndt at summe omkring, bag min ryg. Det her med, at jeg er hoppet med på ‘reklamebølgen’, som der så fint blev skrevet på Jodel.

Jeg er ikke hoppet på nogen bølge. Jeg går bare op i, at jeg gør det hele lovligt, og ikke lige pludselig modtager en stor bøde fra forbrugerombudsmanden, fordi jeg ikke markerer rigtigt med ordet ‘reklame‘. Det er ikke en reklamebølge – Det er en lov. Længere er den heller ikke.

Står der ikke reklame, er det ikke reklame. Står der reklame, er produktet blevet sendt til test.

Jeg laver altid relevante reklamer på min profil. Jeg takker ja til de, som jeg synes passer ind hos mig og til mig, som person, og jeg takker nej til det, der virker unaturligt og opstillet, selvom jeg måske endda nogle gange synes det kunne være ret fedt at afprøve. Men så køber jeg det selv. For man skal ikke forvente at få kastet alt i hovedet, bare fordi man er blogger med mange følgere. Det klæder INGEN at blive griske og bare tage imod ALT. Så det går jeg ret meget op i. Naturligheden. Troværdigheden. At det alt sammen er MIG og noget jeg kan stå, ikke bare 100%, men 110% inde for.

Så det “ærgrer” mig naturligvis, når nogen ikke kan se igennem ordet : ‘reklame’ hos mig, og synes jeg er hoppet med på en bølge. For den bølge ser jeg på ingen måde. Men jeg forstår selvfølgelig godt, at det kan være svært for en ny følger, at se igennem det, før man begynder at lære mig at kende. Når man først ser, hvem jeg er og hvad jeg står for, så ved man også, at jeg er et troværdig og meget bramfrit og ærligt menneske. Ja ja, også lidt tosset, men det er et helt andet blogindlæg 🙂

Der vil altid være nogen, der sidder derude og holder øje og får ondt i nummi af det ene eller det andet. At der står for meget reklame, eller at der ikke står nok reklame. Og mange vil helst have, at der slet ikke skal være reklame på profiler, men for mig, er det ganske enkelt umuligt at skulle købe alle de ting til test af egen lomme. Det gjorde jeg de første 3-4 år og spendererede i omegnen af 100.000,- de år. Det har været en fantastisk investering i det liv, jeg nu har gang i. At jeg nu har muligheden for, fordi jeg blandt andet har en bred viden og er ærlig, at teste produkter, uden at skulle betale fuld pris, men “blot” 40% skat, gør, at jeg kan teste dybere og fortælle jer om flere produkter derude. Meget køber jeg stadig selv. Meget får jeg tilsendt uden at vide det. Meget siger jeg ja til. Meget siger jeg nej til.

Jeg har det sådan her, at er man træt af ordet reklame på min profil, så har man to valg:

  1. Forlade min profil ved simpelthen at trykke unfollow. Reklamedelen bliver nemlig ikke anderledes – Nogensinde. Sådan er reglerne.
  2. Tænke på, at jeg ikke gør det udelukkende for mig selv, men i aller højeste grad for andres skyld også, så der forelægger test udført på et rigtigt menneske, på blog og instagram. Have forståelsen for det. Vide, at jeg gør mit bedste for at formidle dette produkt videre, om det så er hudpleje, mad eller tøj. Og vide, at jeg følger reglerne!

Jeg er selv ved at kaste op over reklame-ordet. Især fordi jeg ikke selv mener, at det jeg laver er REKLAME. Det er test, viden og videreformidling, og ikke reklame i ordets betydning. Jeg siger aldrig : Det her SKAL du bare købe! Det pres lægger jeg aldrig over på andre mennesker. Men jeg siger min ærlige mening, for det er det jeg er bedst til.

Men uanset, hvordan man vender og drejer det her emne, vil nogen være enige og uenige. Sådan er det. Så længe man selv ved, hvad man står for, er jeg egentligt, i princippet, pisse ligeglad med andre skriver, siger og tænker.

-Mette Milan

2 thoughts on “Reklame på min profil.

  1. Godt skrevet Mette ??? Sådan er reglerne jo bare og fordi alt for mange profiler på IG “glemmer” at skrive reklame eller annonce eller alternativt skriver det så småt at det ikke ses eller bevidst gemmer det under deres profilnavn i stories gør ikke deres profiler til mindre reklame- eller annoncerelateret end din.
    Den reelle bølge er – set med mine øjne – at ansvarsbevidste instagrammere følger reglerne??‍♀️ og thumbs up for det??? At jeg så synes at det er en åndssvag regel er så noget helt andet??

  2. Man HAR jo også den mulighed at trykke sig igennem de storys med reklame på. Det gør jeg selv, hvis jeg ikke finder det relevant. ??‍♀️
    Men jeg kan ikke få ind i mit hoved hvorfor I skal kritiseres for det. Hvis man vil følge en blogger/influencer der enten helt eller delvist lever af sin blog, må man nu engang bare affinde sig med, at der vil være storys og opslag med reklame.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

4 + 9 =