Alle indlæg og emner.

Test af Chleopatraoils.

Annonce – Meningen er, som altid, helt og aldeles, min egen.

I tre uger har jeg testet noget nyt og interessant fra Chleopatraoils.

Jeg har selv fundet og udvalgt fem produkter fra Chleopatraoils, som jeg syntes kunne være spændende at teste i forhold til min hudtype, som jo bekendt er : kombineret, som 60% af verdens kvinder.

De fem produkter, som jeg valgte at teste er:

  • Tamanu oil
  • Rosehip oil
  • Passionfruit seed oil
  • Fransk pink ler
  • Geranium – Blomstervand

Tamanu olie.

Denne olie havde jeg aldrig hørt om, før jeg valgte at teste den. Grunden til, at den røg med blandt de fem produkter, jeg ønskede at teste, var beskrivelsen af denne, når jeg surfede nettet tyndt, for at finde mere information om ‘tamanu‘. Tamanuolie er eftersigende utrolig antiinflammatorisk og kan anvendes til diverse hudlidelser, ligefra acne til psoriasis. Mange oplever også en god effekt på svamp. Den er bakteriedræbende og spækket med antioxidanter. Tamanu er et træ, der vokser i Østafrika, Indien, Australien og Polynesien og i disse lande udvinder man denne særlige olie fra træets nødder. Olien dufter kraftigt af valnød og lidt træagtig, men ikke ubehagelig eller grim i duften. Lidt besk.

Tamanuolien er især høj på A og E-vitaminer, der reparerer og dæmper betændelsestilstand i huden. Olien er blevet anvendt i flere hundrede år i østen, men er forholdsvis “ny” i Europa.

Denne olie overraskede mig på 24 timer. Jeg havde en ØM satan ved munden. Sådan en indvendig én, der kunne mærkes, når jeg snakkede eller spiste. Jeg smurte olien i hele ansigtet om aftenen, og masserede den ekstra godt ind på hagen, hvor mine udbrud primært sidder, og næste dag, og det er seriøst det her, var den indvendige satan overhovedet ikke øm længere, men den lille “kugle” var der stadig. Efter 3-4 dage, var den mindsket betydeligt, og nu er den så helt væk. Tamanuolien var det eneste nye jeg havde gang i, så jeg ved, at det var den, der slog betændelsen ihjel under huden. SÅ den har imponeret mig, og jeg har brugt den mere eller mindre fast de sidste tre uger og med et godt resultat. Jeg har følelsen af, at den holder en del af mine udbrud i skak, og kommer de frem, bekæmpes bakterierne og betændelsen ret hurtigt. Dette produkt er kit favoritprodukt fra Chleopatra.

Jeg har brugt den efter rens, og serum, og afsluttet med en creme.

Olien, der er koldpresset og økologisk, koster 169,- for 30 ml (Den er drøj i brug) lige her.

Rosehip oil.

I har efterhånden hørt mig pippe løs om hybenkerneolie/rosehip oil. Jeg elsker rosehip oil. Hvis man skal have noget til de dumme ar man får efter udbrud f.eks, så er rosehip the SHIT! Hybenkerne er rig på omega fedtsyrer, A og C vitamin, og denne kombi gør huden mere jævn, stram og glødende. Jeg har oplevet det gang på gang : Har du ar, så få fat i en god koncentreret hybenkerneolie. Denne fra Chleopatra er koldpresset og økologisk, og den fungerer ligeså godt, som de fleste andre hybekerneolier jeg har prøvet. Hverken dårligere eller bedre. Duften er hel og aldeles neutral, hvilket ikke altid er tilfældet. Faktisk kan hybenkerne dufte RET specielt. Men, som sagt, ikke denne.

Den koster 169,- for 30 ml og kan købes lige her.

Passionsfrugt olie.

Passionsfrugt har jeg aldrig prøvet at smøre på kroppen før. Faktisk havde jeg ikke den vilde viden om denne slags olie – Hvad den indeholder præcist og hvilke gavnlige egenskaber den har for huden.

Denne passionsfrugt olie fra Chleopatra kan bruges på hele kroppen, i håret og ansigtet. Den er rig på A og C vitamin, der beskytter huden mod for tidlig aldring, giver fugt og pleje til alt fra top til tå. Den er også rig på magnesium og Kalcium. Den har også en plumpende effekt på huden.

Denne olie var dog den, der sagde mig mindst, efter at have brugt den. Ikke fordi den forringer min hud eller andet, men den var bare ikke ligeså WAOW, som Tamanuen f.eks. Eller rosehip generelt. Også to svære konkurrenter at være oppe imod.

50 ml olie koster kun 129,- lige her.

Fransk pink ler.

Da jeg læste om fransk pink ler på hos Chleopatra, tænkte jeg, at den bare måtte prøves. Denne lertype er både mild, og kan derfor anvendes af selv sarte hudtyper OG så skulle den være rigtig godt til at detoxe og dræbe urenheder. Pink ler er rig på silica, der skulle kunne forbedre elasticiteten i huden OG forbedre hudtonen/give mere glød. Derudover har leret en meget fin exfolierende virkning på hudens overflade, der peeler døde hudceller væk.

Pink clay skulle eftersigende også være meget antibakteriel.

Jeg har prøvet masken 5 gange, og tre af gangene primært i t-zonen, og jeg kan se og mærke, at den skaber en god ro på huden ret hurtig. Har jeg været ramt af udbrud, der har givet rødme og irritationer i huden, har jeg smurt masken på, efterfulgt med masser af fugt og stået op næste dag til en hud i en fin balance.

Man mixer selv masken hjemme i en lille skå eller kop. 1-2 teskefulde og mixer sammen med meget lidt vand, så masken stadig har en tyk konsistens, og så pensler jeg det på. Masken koster 59,- for 35 ml. Det er virkelig billigt og man har til lang tid. ‘

Masken kan købes lige her.

Geranium Blomstervand.

Jeg elsker generelt facemists. De er skønne at spraye henover et tørt og træt ansigt i løbet af dagen.

Så jeg valgte at teste Geranium Blomstervand, da geranium skulle være god til kombinationshud (MIN hudtype).

Den er mild og blid ved min hud og giver et pift af fugt, som jeg godt kan lide. Jeg synes ikke, at den har gjort en forskel på min hud, som sådan, men jeg elsker at bruge den alligevel, fordi den, som sagt, fugter så dejligt på huden.

Duften er dejlig og mild, og misten er fin. Ikke det der med, at det nærmest plasker ud i hovedet på en, som et vandfald.

Den koster 99,- for 100 ml og kan købes i flere varianter lige her.

Generelt om Chleopatra.

Jeg er sjældent stød på en så organiseret og informerende hjemmeside og shop! Man kan ikke være i tvivl om hvad man køber derinde, for alt står penslet ud for en. Derudover kan man, øverst i højre side, finde ens gudtype og købe produkter ud fra, hvad man ved om egen hud. Det er hammersmart.

Men det mest smarte er, at hvert produkt er “stemplet” med en QR kode, så man kan scanne koden ind og komme direkte ind under beskrivelserne på deres side. Det er simpelthen for smart! Derfor gentager jeg igen : Man kan ikke være i tvivl om, hvad man køber og hvordan det skal bruges, for det pensles ud for en.

Chleopatra har virkelig givet mig blod på tanden til at prøve flere ukendte og kendte olier – Jeg synes det er en super spændende shop med gode priser, alle kan være med til.

Klik ind på Chleopatraoils lige her og surf lidt rundt. Der er mange spændende produkter og ingredienser at dykke ned i.

-Mette Milan

2 thoughts on “Test af Chleopatraoils.

  1. Hej Mette!
    Jeg har desværre perioral dermatitis og leder efter nogle produkter som jeg kan bruge der ikke laver udbrud. Tænker du denne tamanuolie kunne være et forsøg værd? Eller har du andre forslag?
    Mvh Trine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

5 + 7 =