Alle indlæg og emner.

Boobs i frit fald!

I går aftes skrev en følger til mig, om jeg havde skrevet et blogindlæg omkring det at gå uden bh. Hvis ikke, synes hun det kunne være fedt, at jeg gjorde det, fordi, som hun skrev : “Det er stadig et tabu for unge og kvinder at gå uden bh.

What?

Det skal da virkeligt ikke være et tabu, og det gav mig lysten til at skrive om mit valg, hvis det kunne få andre til at få lyst til at gå uden bh.

Jeg smed faktisk samtlige bh’er, jeg ejede, ud for 2-3 år siden. Jeg var træt af dem. Jeg hadede de stive stropper, der nagede ned i huden på en på skuldrene. Jeg hadede måden, hvorpå det skulle stramme omkring livet på en altid og klemme dellerne inde. Jeg hadede de skide bøjler, der gav rødme og kløe under brysterne. Så jeg smed lortet ud og erstattede det med et dusin af Christianes bløde toppe fra Kvickly. (Ja, Christiane, der er gift med LOC-Christiane.) Hun har designet sådan nogle fine, bløde blondetoppe, der kun forhandles i Kvickly, som jeg har været rigtig glad for og som jeg stadig har nogle liggende af, når jeg skal have noget hvidt eller gennemsigtigt på.

Men da jeg blev syg for lidt over et år siden, magtede jeg jo knapt nok at tage tøj på hver dag, og top/bh var i hvert fald ikke det, der blev prioriteret. Og det føltes skønt ikke at have noget på brysterne. At de ikke var pakket ind. Og derved ændredes mit syn på det.

Hvorfor skal man have bh på? Jeg googlede det faktisk, for hvad er egentligt årsagen til det. Mange svar lød på, at brysterne ville begynde at hænge, hvis man ikke havde bh på. Og jeg havde det sådan lidt : SÅ LAD DEM DA HÆNGE!

Har man meget store bryster eller lange bryster, kan jeg godt se ubehaget i at lade dem hænge, for der er ikke noget, der støtter i ryggen og det kan give smerter. Men i virkeligheden er det helt op til en selv, hvad man vil.

Jeg har sovet uden top og bh i et årti. Det ændrer sig ikke. Og nu bruger jeg så heller ikke bh i hverdagen.

Min største udfordring i starten var ikke brysterne, som sådan, men mere brystvorterne, for de har, som I ved, sit eget liv, og jeg har altid følt, at det var lidt flovt, hvis de var for fremtrædende under blusen og folk kunne se det. Jeg følte mig nøgen på en måde, og da jeg faktisk er ekstremt blufærdig, måske mere end, hvad godt er, var det en grænse, jeg skulle over. Og nu er jeg sådan lidt :”Har du ikke set et par struttende patter før, eller hvad!?” Jeg mener : I dont care.

Der hvor jeg bliver bevidst og tager top på, fordi jeg personligt synes det er rarest, er når jeg har en hvid bluse på eller noget gennemsigtigt. Igen : jeg er blufærdig og mine bryster skal luftes, men ikke vises på den måde. Der er jeg, som person, ikke nået hen, men hammer fint, at andre er ligeglade. Det kan man da kun lære af 🤷🏻‍♀️

Jeg tager også top på, når min mand beder om det, fordi han har “ejerskab” over de boobs her og han kan slet ikke have det, hvis andre mennesker skulle kunne ane mine bryster 😂 for de er kun for ham, og det synes jeg i virkeligheden er pisse sødt. Og det har jeg naturligvis respekt og accept over for. Men ellers, så skal man da gøre fuldstændigt, som man vil.

Vi skal lære at være mere glad for, hvordan vi ser ud og er skabt. Tyk, tynd, små bryster, store bryster – Det er et fedt!

Flere skrev til mig :”Ej, det er nok fordi dine bryster er så små, at du kan gå uden bh, for det kan jeg ikke.” Osv. Mine bryster er ganske normale. Hverken små eller store. Sidst jeg havde en bh, var den i størrelsen 85C. Så små er de nu ikke. Igen handler det om, at det er op til en selv, om man vil “spærres inde” eller ej. Det er helt og aldeles op til en selv.

Nogle gange kan jeg også have det ekstremt varmt og svede under brysterne – Men her bruger jeg en deo, så sveden absorberes og det fungerer fint. Det kan man sagtens. Vi sveder jo – alle steder fra. Det er normalt og naturligt.

Nå, men det var et ganske enkelt lille skriv omkring, hvorfor jeg bare ikke gider bruge mit liv på at bruge bh. Next on the list : INGEN trusser 😂

Tænk på alle de fede ting du kan bruge dine penge på, når du ikke længere behøver bruge bh og trusser!

Fortæl mig… Bruger du bh? Og i så fald, hvad er grunden?

God weekend.

-Mette Milan

5 thoughts on “Boobs i frit fald!

  1. Jeg er nødt til at bruge en bh, er 65/70 G/GG så det gør simpelthen ondt hvis jeg ikke har en på. Men er enig, man skal da gøre det man har lyst til og være fuldstændig ligeglad med hvad andre tænker. Og det Mette Milan er du så absolut fantastisk til. ❤️😍

  2. Jeg bruger bh. Jeg er en størrelse 80 M, så alt andet er utænkeligt. Og de er naturens eget skaberværk, så de strutter…øhh…ikke!!😂😬 Men respekt for dit valg. For du har ret. Det er ikke altid en udelt fornøjelse at have “spændetrøje” på😑 Så…bare det var mig.
    PS. Jeg sover dog altid med damerne i fri dressur

  3. Jeg havde rigtig slem angst for et års tid siden, som “satte” sig i halsen og brystet. Derfor var det endnu mere ubehageligt, når man havde bh på, der strammede ind, så jeg begyndte at lade være med at tage bh på og gør det stadig sjældent – kun hvis jeg skal have noget bestemt tøj på, der “kræver” en bh under 🤪
    Jeg er selv 24 og jeg har i hvert fald 5-6 jævnaldrende veninder, der også har smidt bh’en og vi ELSKER det!

  4. Kommer til at tænke på min mormor og min bedstemor, begge født for mere end 100 år siden. De brugte aldrig bh i deres liv! En fin undertrøje i 100% bomuld om sommeren, en med uld om vinteren. Til fest iførte de sig en rool-on eller et korset, så kjolen sad pænt.
    Jeg er 58 og bruger bh til hverdag… men aldrig om natten 😊

  5. Førhen brugte jeg altid bh eller en top, det var pænest (i mit hoved). Men så fødte jeg min søn og efter et par måneder uden (de skal jo luftes når man ammer), ja så har jeg det nærmest aldrig på mere. Det er bare lækket med frie boobs. Måske jeg igen tage dem på,når jeg igen starter på job. Men indtil da, så nyder jeg friheden 😄

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

8 + 7 =