Alle indlæg og emner.

Sådan mister du 55 følgere på under 24 timer!

….. Det er hammer simpelt… Du nævner simpelthen bare i story, at du er ked af et, fordi din hund har fået kræft og skal dø, og så smutter de, som fluer, der bliver smækket. Pisse smart! Så er du selv fri for at sortere kyniske, kolde røvhuller fra.

Det er nemlig sådan, at er man på instagram forventer folk, at man agerer pauseklovn for dem og deres skyld kon-fucking-stance! Man må for GUDS SKYLD ikke komme ind på andre emner, end glæden ved hudpleje og makeup i sin story. Kun hvis man lige presser tårer ud samtidigt, så er det “okay”, men det gider jeg ikke. Jeg gider ikke sidde og græde og optage det samtidigt. Nogle ting er meget private for mig, såsom min nøgne krop og mine tårer.

Jeg er fuldstændig ligeglad, når folk unfollower – Herre Gud, det gør jeg selv dagligt, men jeg kan ikke lade være med at blive berørt af, at det præcist sker, da jeg fortæller om Balto i min story. Ja, jeg tager det nok mere personligt end det er, fordi situationen er mega sårbar, men det er da utroligt påfaldende. Og jeg fik da også en besked fra en følger, der ordret skrev : “Jeg er nødt til at unfollowe dig. Jeg gider ikke høre om din syge hund. Desværre. Alt godt fremover.

Hvad pokker er det for noget at skrive? Kan man ikke bare nøjes med at skride, and that’s it? Den besked gjorde mig utrolig ked af det, og fik mig til at tænke på, hvilke mennesker, det er, der følger en.

Nej. Man må kun agere super frisk og glad på instagram åbenbart. Men det kommer ikke til at ske hos mig, for jeg deler præcist det jeg vil i min story derinde. Jeg råber højt, jeg griner, jeg fjoller, jeg er trist, jeg har mange ansigtsudtryk, siger de på jodel, og det er utroligt skræmmende for dem, men det ændrer sig ikke, for jeg ændrer mig ikke, for at passe ind på de sociale medier. Jeg kommer ikke til at græde derinde. Jeg kommer ikke til at vise mere hud derinde. Jeg kommer ikke til at være neutral derinde. Jeg kommer ikke til at være en anden derinde. Jeg er mig, og det vil ikke ændre sig.

Har jeg lyst til at dele mine tanker omkring Balto, mit barn, så gør jeg det. Har jeg lyst til at dele farven på min lort gør jeg det. Har jeg lyst til at sidde på lokummet, mens jeg snakker på instagram, så gør jeg det. Punktum.

Jeg husker stadig på, at 95% af jer, er her for hele pakken. For hele mig. Tak for jer! De resterende 5% er vidst hoppet fra nu. Det håber jeg <3

-Mette Milan

Baltos første dag hos os – For snart 13 år siden.
Den dag vi valgte, at det var Balto vi skulle have. Billedet er 13 år gammel. Derfor dårlig kvalitet.

13 thoughts on “Sådan mister du 55 følgere på under 24 timer!

  1. Min første tanke var “deres tab”!
    Grunden til jeg er blevet ved dig er netop fordi du er så FUCKING ærlig og ligetil! Jeg har 2 stories jeg skal se hver dag… din og Skallerups 😜
    Jeg er en klovn til at like’ (jeg er ikke så meget på, så ser som regel kun lige de “vigtigste”), men jeg øver mig i at like’ … især dine 🙈
    Jeg sender mange tanker og snudekys (til Balto) i din retning flere gange hver dag og huske at nyde min gamle hund en smule ekstra ❤
    Kram Mette

  2. Sødeste Mette🌸
    Skid hul i dem, de er ikke det værd. Du er dig og det er din profil. Hvis de ikke kan li’ lugten i bageriet, så kan de jo finde et andet sted. Tænk at have behov for at skrive sådan til folk. Hvis jeg skulle skrive til alle dem jeg unfollower, så fik jeg travlt😂 Jeg ELSKER at følge dig 😍 Jeg blev helt ked af det og føler virkelig med dig, da du fortalte at din elskede Balto har kræft. Det satte lige tankerne i gang hos mig og omkring det at miste et tæt kæledyr. Vores skønne kat har dårlig hjerte, det ramte mig hårdt da vi fik den besked. For som du så fint siger, så er det ikke “bare” et dyr. Min mand og jeg har ikke børn, og får det heller ikke. Så vores lille Luna mis betyder rigtig meget for os🌸 💕 Keep up the Good work 🥰
    Mange kærlige tanker til dig 🌸💕
    Ida 🌸

  3. Kære Mette,
    Jeg er rigtig ked at at høre den sørgelige nyhed om Balto.💔
    Jeg er også ked af at høre, at folk har behov for at skrive sådan en omgang bæ. Det var noget så unødvendigt.
    Jeg håber at jeres sidste tid sammen bliver fyldt med kærlighed og godbidder ❤️

  4. Jeg forstår ikke at man kan være så følelseskold. Det er jo forfærdeligt, at folk gerne vil se glansbilleder, men ikke vil se hvad der er bag. Det er skræmmende t en følger kan sige sådan. Jeg er vild med at følge dig, netop fordi du også deler lidt af dig selv og det som ligger bag; “Make everything up”, samt “gettheglow”. Det berører mig så dybt med Balto. Fordi jeg selv har en hund, der er som et barn for mig, og derfor sagtens kan sætte mig ind i dine følelser. Selvom vi jo ved at de ikke lever lige så længe som os, er det forfærdeligt når de bliver gamle og syge, hvor vi kun kan stå magtesløse og ikke kan hjælpe dem. Dog får de heldigvis vores ubetinget kærlighed og omsorg. Jeg tænker på dig, mange gange om dagen. Og Mette, bliv endelig ved, med at være DIG. Det er nemlig derfor vi følger dig. Ønsker Balto og Jer alt det bedste.

  5. Kære Mette,
    Du skriver det selv. Idioterne finder bare selv ud. Så hej hej til dem 👋🏻
    Sender hundemøs og varme tanker til dig og din mand ❤️🐶
    PS. Jeg elsker rants, fordi folk skal vide når de er urimelige og intet skal ties ihjel 😘

  6. Jeg er rystet over hvordan folk tillader sig at opføre sig, og hvad de tillader sig at skrive til fremmede mennesker. Der er da somme tider at det hænder, jeg ikke gider følge en person mere, jamen så trykker jeg da bare på følg ikke længere. Kunne da ikke drømme om at skrive til personen, jeg er ked af det men gider ikke følge dig længere, du har grimt hår, eller skæve tænder, dine børn er grimme eller gider ikke høre om at din hund er syg. Hvad fanden er der efterhånden galt med folk😡
    Når det er sagt vil jeg bare sige at jeg elsker at følge med hos dig, både i gode og dårlige tider, for det er jo nu engang sådan livet er. Kæmpe krammer til jer og Balto ❤️

  7. Hold nu kæft hvor er det til grin! Jamen helt ærligt. Og hvad bilder den følger sig ind at skrive sådan til dig!? Føj det giver altså dårlig smag i munden. Men ja som du skriver er det kun 5% og op i R…. med dem! Du er så skøn og ærlig. Og selvfølgelig skal der være plads til alt – også når tingene er svære. Kæmpe kram herfra ❤️

  8. Jeg følger dig lige netop fordi der er lidt af det hele på din profil – og det skal der bestemt også være plads til! Det gør mig ondt at høre om Balto, og jeg er ked af det på jeres vegne ❤️ Bliv bare ved med at komme med rants når folk er urimelige og opfører sig som en flok røvhuller – de har godt af at få at vide at sådan opfører man sig ikke.

  9. Ej men altså. Hvordan kan folk være så modbydelige?!?! Vedkommende der skrev det er jo totalt kold i røven. Jeg sidder for tiden og venter på godt nyt om balto, for jeg er da bekymret. Men jeg ved jo også hvordan det er når hunde bliver vores børn. Jeg føler i den grad med dig. Men havde jeg ikke gjort. Ja så var jeg nok bare smuttet stille ud af bagdøren.
    Jeg synes det er vigtigt at man viser hvem man er på godt og ondt, og ingen af os har perfekte liv.
    Jeg følger de ægte ig’ere, for jeg bliver sgu træt af at glo på de samme designer ting placeret forskellige steder. Næ jeg vil have ægte mennesker.
    Sådan som dig, det er sgu da lidt mere ægte og virkeligt.
    Jeg krydser stadig for balto 🤞🏻❤️

  10. Folk er dumme. Du er til gengæld så pisse forfriskende dejlig i denne her glamour-fake verden, de sociale medier er.
    Bliv ved som du er. Du er skøn!

    Kærlighed til dig og ikke mindst til Balto. Dyrebørn og de følelser man har få dem, skal ingen kimse af.

  11. Åh ha! Folk skal tage sig sammen.
    Jeg følte virkelig med dig og gør det stadig 💔❤️
    Det er det sværeste at miste sit dyrebarn eller at få dommen af vide 💔
    Jeg synes, det var virkelig rørende og forstod bare med det samme, hvad du gik igennem.
    STOR RESPEKT for din åbenhed og ærlighed på story.
    Og jeg krydser fingre for skønne Balto og håber på, at I får en god tid med ham ❤️

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

8 + 1 =