Alle indlæg og emner.

Bumser – De indvendige af slagsen.

Indeholder reklame for mig selv /min shop.

Forleden morgen, i onsdags faktisk, vågnede jeg op til en kæmpe hævelse i højre siden af hagen/kæben. Først blev jeg lidt “forskrækket”, for jeg kunne ikke lige forstå, hvad der var sket i mit ansigt på den måde, fra tirsdag til onsdag, indtil jeg fik taget et godt kig i spejlet og mærket efter. Jeg var blevet ramt af de forpulede indvendige bumser/cyster. Det er flere år siden sidst, at jeg har været ramt med fire styk nærmest oveni hinanden. Men de er ikke nye for mig. Jeg havde dem, som sagt, næsten uafbrudt, i en periode af 4-5 år, indtil jeg fandt ud af at få skabt mig en god rutine hver dag og dermed reducere udbrudene og skabe en hurtigere heling.

Hvad er det?

Det er, ganske enkelt, en fyldt talgkirtel (en talgcyste), der bliver inflammatorisk, hvor der dannes væske og betændt pus, under huden. Området kan være hævet, rødt og varmt.

Hvorfor kommer det?

Oftest er det hormonelt, simpelthen – Men det er fordi talgkirtlerne fyldes op og bliver tilstoppet, og ikke kan komme til overfladen af huden. Der dannes så talg og irritation under huden, som bliver til inflammation af den grove slags.

Hvordan ser det præcist ud?

Det er en hård knold under huden. En rund kugle, der er øm i flere dage, og derved aftager ømheden som regel. Men knolden kan være der i længe.

Hvad kan man gøre for at reducere dem og få dem væk hurtigere?

Det er så her I skal spidse ører, for det handler ikke om at få fingrene i det rette brand eller serie. Det handler om ingredienser! Og derfor er mix og match fremragende. Jeg er ekstra-ekstra grundigt med følgende, i dagene efter…..

1: Få nu renset den hud! Hver evig eneste aften med en god rens, der skal fjernes med varmt vand og en klud / eller skylles godt af i badet. Det minimerer tilstopningerne i porerne, der giver de her indvendige sataner under huden.

2: Salicylsyrer! Det er ingrediensen over dem alle, hvis du spørger mig. Jeg bruger et salicylsyreprodukt dagligt, og jeg oplever en kæmpe forbedring i bumseniveauet generelt. Jeg rammes slet ikke på samme måde længere efter, at jeg fandt ud af, hvad ingrediensen : salicyl kunne. Salicylsyrer har en enorm antiinflammatorisk effekt på huden, og kan som én af de eneste ingredienser på markedet, trænge gennem hudens fedtlag, og derved penetrere dybere ned i huden og tilintetgøre talg/betændelse.

Mine to salicyl-favoritter er:

  1. Skyn Iceland Peel pads : De indeholder salicylsyrer, og exfolierer huden grundigt, så udbrud reduceres betydeligt. Jeg bruger den som regel dagligt. Det skal ikke skylles af huden. Man smører derefter godt med fugt på (hyaluronsyrer) og creme.
  2. Lernberger Stafsing Anti-blemish serum : Det er den bedste anti-blemish serum jeg endnu har prøvet, og med hammer god effekt. Den indeholder, udover salicyl, hyaluron og niacinamid. Virkelig et rigtigt godt mix til huden.
  3. Skyn Iceland anti-blemish gel : Den er genial, hvis du har denne her ene eller flere udbrud, der skal dræbes i en fart! Salicylsyren deri gør arbejdet for dig!

3: Scrub huden en eller to gange om ugen også. En god scrub løsner de døde hudceller på en måde, jeg ikke får kun ved kemisk peeling, så derfor anbefaler jeg gerne, at man bruger en god scrub (mekansik scrub) et par gange om ugen og tilfører sin hud gode sager efterfølgende.

Mine scrub favoritter er :

  1. UpCircle coffescrub: Prisvenlige og absurd gode, da de scrubber, men også plejer huden med olier.
  2. Oskia Micro exfoliating balm : Når det skal være luksus og ultraeffektivt! Denne lille sag indeholder et hav af gode vitaminer og mineraler, der skaber en skøn balance i huden, glød og pleje.
  3. Ole Henriksen Facial Sauna Scrub : Også en dejlig favorit, som står i mit bad og som polerer overfladen med en forfriskende dejlig effekt.

4: A-vitamin er én af de ingredienser, jeg vil tilføje på listen over ‘dem der gør en forskel‘. Det er også bevist at gøre en forskel ift akne og udbrud.

5: C-vitamin er jo også én af mine helt store favoritter! C-vitamin har, med sin naturligt peelende effekt, en eminent virkning på hudens porer og talgproduktion.

6: Hyaluronsyre er uundværlig for en kombineret hud, for en kombineret hud kan godt være FEDTET, emn mangle FUGT. Så husk for hudens skyld at fugte dagligt også.

7: ET godt tip, som jeg faktisk synes virker for mig – Masser området med en olie flere gange om dagen for at øge blodcirkulationen. Jeg oplever, at de (cysterne) hurtigere går i sig selv eller kommer til overfladen, hvor de så kan trykkes ud!

Virker det for alle?

Ingredienserne har en effekt på det her problem med talgcyster og udbrud ja, men det kommer også an på de andre ingredienser i det produkt du evt. bruger og hvordan du bruger det, men igen : Har du fokus på disse ingredienser, så vil man kunne reducere og skabe hurtigere heling!

Der findes ikke “dovne” dage, når man snakker om huden. Der skal renses. Der skal smøres. Og der skal sgy bruges lidt penge på den i ny og næ.

God lørdag derude!

-Mette Milan

download

4 thoughts on “Bumser – De indvendige af slagsen.

  1. Lige det indlæg jeg havde brug for med en “kugle” placeret ved øjenbrynet og en på hagen 😣 har allerede de fleste af de nævnte produkter og renser hver dag gange 2.

    Kan man slet ikke “presse kuglerne” ud?

    Tak for en fab blog og Instagram ❤️

    1. Hvis ikke det kommer til overfladen, så er det en dum ide at begynde at presse, for det skaber mere irritation og ar. Man kan prøve at stikke hul med en kanyle, meeeen det er ikke noget jeg bare siger alle skal gå i kast med 😬🙈

  2. Hej, Jeg har nu prøvet Skyn Iceland Blemish Dots, det har efterladt mig med et stort sår der hvor plasteret har siddet, har du hørt om dette før?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

4 + 7 =