Alle indlæg og emner.

Kan huden godt suge flere produkter ovenpå hinanden?

Ovenstående spørgsmål får jeg mange gange i løbet af en uge. Så jeg tænkte, at et blogindlæg omkring huden, var på sin plads 🙂

Først vil jeg gerne nørde lidt med jer her og fortælle jer lidt omkring hudens opbygning og de forskellige lag. Huden består af tre lag:

  • Overhuden (epidermis) 
  • Læderhuden (dermis) 
  • Underhuden (subcutis)

Imellem de tre lag finder vi cremen, syltetøjet, makronerne og fløden – Med andre ord : fedtstoffer, bindevæv, blodkar, kollagener osv. Jeg kan anbefale dig at læse med i mit tidligere blogindlæg her, hvor jeg snakker om dette.

Derudover er huden også en svamp. En dejlig medgørlig svamp, der opsuger, mere eller mindre, alt det du smører på den af lækre sager.

Så huden kan godt suge flere ting ting ovenpå hinanden?

Det korte svar er : Ja! Det kan huden godt.

Jeg har meget fokus på ingredienser, og sjældent indeholder én serum alt det, jeg gerne vil smøre på den, så jeg smører ofte 2-3 seraer på og afslutter med olie og/eller creme. Jeg ved f.eks at hyaluronsyrer oftest indeholder ret store molekyler i forhold til min serum med salicylsyrer eller frugtsyrer i, så jeg påfører altid syreproduktet først, som så også baner vejen for resten, og smører de andre seraer ovenpå.

Tankegangen med, at man kun må smøre et produkt på huden, eller at det skal være af samme mærke, hvis man bruger flere, er simpelthen gammeldags teori, som der ikke er noget hold i. Det er mest af alt salgsteknik, for mersalg af produkter fra samme mærke. Du kan smøre det på huden du vil. Du kan mixe og matche det du vil. Dit fornemmeste job er at holde øje med huden for at se, om den reagerer hensigtsmæssigt på de produkter du bruger, and that’s it. For det er ikke alt din hud måske tåler at bruge. Nogen reagerer kraftigt på frugtsyrer. Andre gør ikke, men at smøre flere ting på ad gangen, hverken forriger din hudpleje, tilstopper din hud eller gør din hud “forvirret” 🙂

Dét der ikke vil give mening:

Det vil ikke give nogen mening at smøre tre seraer på med hyaluronsyre i, som hovedingrediens f.eks. Så vil huden blive ‘mættet‘ ret hurtigt, og måske begynde at se lidt små-fedtet ud hos nogen. Det giver heller ingen mening at smøre tre seraer på med salicylsyrer i, ovenpå hinanden. Det vil måske gøre huden ret irriteret. Så det handler om at finde den rette sammenhæng og forskellige ingredienser, der vil gøre din hud godt. Igen, som udgangspunkt vil det hele trænge fint ned.

Jamen, hvilken rækkefølge så?

Som udgangspunkt, efter rens af huden : Tyndeste konsistens først.

  • Serum først (eller flere)
  • Bruger du hyaluronsyre, så smør den på sidst, hvis du bruger flere seraer. Molekylerne i en hyaluronsyreserum er større.
  • Evt olie. (Lidt tykkere end serum)
  • Creme (Tykkeste konsistens)

Det er sådan en lille tommelfingerregel jeg har.

Kh Mette

One thought on “Kan huden godt suge flere produkter ovenpå hinanden?

  1. Det giver pludselig mening for mig, nu du beskriver det på den måde, særligt med rækkefølgen. Tusind tak for at pensle det ud, så det er til at forstå.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

6 + 3 =