Alle indlæg og emner.

Top 5 over de bedste rense til kombineret hud!

Indeholder reklame og reklamelinks.

Jeg har i lang tid villet skrive om mine fem yndlings renseprodukter. De helt perfekte rense til renserutinen om aftenen, når man har en kombineret hud, som jeg har. Kombineret hud er lidt tricky, og derfor er en god rens og en god renserutine ikke uvedkommende for hudens tilstand. Faktisk vil jeg sige, at en god renserutine og rens, er alfa omega.

Ved at få renset ordentligt og i dybden hver aften, får vi renset huden for gamle tilstoppende hudceller, skidt, snavs, bakterier, forurening, og vi baner derfor vejen for de andre produkter, der tilføres huden efterfølgende. De optages langt bedre i huden og vi får rent faktisk meget mere ud af produkterne, når “lærredet” er rent. Derudover får vi også bare en mere ren, pæn, og glødende hud og overflade ved at huske at få renset den ene gang om dagen. Som mange af jer ved, sammenligner jeg det at glemme at tørre røven efter man har skidt, med at glemme at få renset huden. Det er sgu mere eller mindre det samme i mit hoved 🙂 Beskidt, og en smule uhygiejnisk.

Nå, men frem til det vigtige her i mit skriv. De fem bedste rense til kombineret hud (ved du ikke, hvilken hudtype du har, så læs med her) og hvorfor de er gode til den kombinerede hud.

  1. Den rens jeg har brugt mest og i flest år, netop pga. dens effekt er Oskia Renaissance cleansing gel. Denne rens er, som INGEN andre, jeg nogensinde har prøvet, og den er perfekt til min kombinerede hud, takket være indholdet af : vitamin A, C & E, Omega 6, Starflower Oil, græskarenzymer, kamille & rose. Hver gang jeg har brugt denne rens, ses effekten i form af blød, ren og glødende hud. Jeg har farve i kinderne, gamle ar reduceres over tid, og man får følelsen af, at der er blevet renset i dybden uden at strippe huden for fugt, eller uden at det er gået udover den generelle balance i huden. Rensen er en ferskenfarvet gel, når den trykkes ud. I det den masseres ud på huden, forvandler den sig til en mild renseolie, der som en magnet, opfanger alt skidt i huden, og herefter, når den kommer i kontakt med vand, bliver til den fineste rensemælk, der ubesværet glider af huden. Den skal smøres på tør hud, altid. Ellers vil effekten være fesen. Jeg lader den ofte sidde på 3-5 minutter, mens jeg børster tænder og klipper negle eller whatever, og herved får jeg så en “mini” frugtsyrebehandling samtidigt med, at jeg har gang i min renserutine. Den er i den dyre ende for en rens, men se på den som en rigtig god investering + lille minifrugtsyremaske i et og samme produkt. Ja, og så er den drøj i brug. Den fås i to størrelser her.
  2. Denne her rens fra Verso har overrasket mig meget, og sneget sig ind på Oskias rens, jeg snakkede om ovenover. Acne deep cleanse er virkelig eminent god med en god portion salicylsyre, poreskrumpende niacinamid og beroligende og genopbyggende gurkemeje. Den er vidunderlig at arbejde med på våd hud. Den skummer op, som jeg egentligt godt kan lide, men igen, helt uden at give huden den der knækbrødsoverflade. Jeg kan klart se en effekt på tilstopninger, efter jeg er begyndt at inkorporere denne rens i min renserutine nogle gange om ugen. Jeg lader den lige sidde på et minuts tid, mens jeg sæber håret ind. Har du tendens til tilstopninger, udbrud, rødme, irritation, så giv den et skud. Den kan nemlig noget. Den fås her til en ganske fin pris, hvis du spørger mig.
  3. Checks and Balances™ Frothy Face Wash fra Origins fik jeg en prøve på i Origins julekalender sidste år. Jeg prøvede den og blev hurtig ret glad for den. Det er ikke én jeg bruger dagligt, for denne gør netop huden knirkende ren og derved også en smule tør, men som udgangspunkt fungerer den rigtig god på min hud et par gange om ugen. Tænker især den vil blive hevet mere frem til somme, hvor min hud ligner en diskokugle i sig selv. Den dufter dejligt. Jeg er en sucker for mint, selvom nogle kan opleve ekstra sensitivitet omkring netop den ingrediens. Jeg sørger for godt med fugt efterfølgende. Den er prisvenlig til omkring de 160,- lige her.
  4. Alene duften af denne, gør hele min renserutine til en drøm altså. Den dufter fantastisk, og den føles fantastisk. Det er StriVectins Moisture Matrix Melting Cleanser, jeg taler om. Den er mild og kan dermed anvendes til øjnene også (hold dem lige lukket) men fjerner makeup, mascara m.m. Dens indhold af niacinamid, avocadoolie, marulaolie, mølkebøtteekstrakt, og sød mandelolie, gør huden superblød og fugtet efter brug. Kombineret hud skal ikke udtørres, men have fugt, som tør hud. Den masseres ind på tør hud, bliver til en renseolie, men herefter, i kontakt med vand, til den fineste hvide rensemælk, let at skylle af i en fart. Den fås lige her og er også drøj i brug.
  5. Den sidste rens, der klart fortjener et shoutout, selvom den egentligt kan anvendes af de fleste hudtyper, er min Hawaii-rens fra det britiske mærke S5 skincare. Den er simpelthen så vidunderlig. Lige fra dens honningeligendende konsistens til den skønne duft af tropiske Hawaii. Nourish Cleanser er også en af de rense, der skal påføres tør hud og masseres ud. Jeg bruger den også over øjnene, selvom man skal være opmærksom på papayaenzymerne deri, der kan irritere øjnene. Der er hyben i og havtorn, og den sammensætning føles blødgørende og nærende på huden. Også den kombinerede. Eneste minus ved denne rens er, at den er i glaskrukke. Den er ikke til at have stående i badet, for der er risiko for, at den glider ud af hænderne under renserutinen og smadres, MEN, to be fair, så skal den egentligt ikke ind og stå i badet, for den skal på tør hud. Min står altid i skabet, og der er ikke sket uheld. Endnu 🙂 Den fås her.

Kh Mette Milan

PS: Hvis du er en af dem, der tænker : “Thh. Jeg gider sgu da ikke rense huden”, så er dette indlæg meget populær. Det kan dog ikke anbefales at læse, hvis du vil sove godt i nat 🙂

cms-62-856-6c7abe878825b28e9f4909bb7c85232e-verso_ndeg1_acne_deep_cleanse
Verso Acne deep cleanse. Renserutine.

6 thoughts on “Top 5 over de bedste rense til kombineret hud!

    1. Ofte bruger jeg blot den pågældende rens i badet på lukkede øjne, ellers tager jeg faktisk ofte øjenmakeuppen bagefter bad med en micellar water. Så er det opløst og nemt lige at fjerne uden at skade vipper osv. 😊

      1. Jeg bruger nemlig kun michellar water til at tage øjenmakeup af med, men jeg synes jeg er begyndt at få lidt røde øjenlåg bagefter, måske pga vatrondel….? Har ikke prøvet de cleansere du nævner, men er bange for at få det i øjnene 😉

  1. Må jeg spørge om hvilken ansigtsmaske du vil anbefale til kombineret hud? Som tillæg til rensen ☺️ Og god aften til dig😊

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

8 + 4 =