Alle indlæg og emner.

Vi skal nok klare det her…

… Hvis bare vi bevarer fornuften. Og roen, for den sags skyld.

Da Statsministeren stod frem på direkte tv d. 11 marts om aftenen, var der flere af os, måske endda nærmest os alle, der tænkte :”Shit mand. Det er alvor det her.” Jeg vidste godt, at Covid-19 var noget vi skulle tænke over ift smittefare hos ældre og syge i samfundet, men jeg havde ikke i min vildeste fantasi tænkt, at hele landet ville “lukke ned” på den måde, som den har gjort. Ja, at hele verden ville begynde at lukke ned.

Panik og angst er en naturlig følelse hos mennesket, når katastrofer, som denne, sker. Man går ind i sig selv og tænker “overlevelse” lige med det samme. Omend det er naturligt for menneskets natur at føle sådan over for sig selv og ens familie og f.eks begynde at hamstre dåsemad og andet, for at kunne overleve længst tid (Survival of the fittest), så er det samtidigt det mindst fornuftige for hele menneskemængden at gøre. Det er meget uhensigtsmæssigt og egoistisk at hapse alt toiletpapir, eller langt værre, alt modermælkserstatning, som er en direkte nødvendighed for babyer, der skal overleve – for derefter at sælge det på facebook til overpriser, som er blevet set MANGE gange de seneste to døgn. Det er direkte svineri og egoisme på høj plan.

Jeg tror, at vi alle har taget en ekstra pose spagetti i går eller to pakker toiletpapir, et par ekstra pakker smør, som kan fryses ned osv, hvilket er fuldstændigt okay. Jeg taler om, når mennesket køber 12 x 8 ruller toiletpapir, 44 dåser modermælkserstatning, 35 pakker gær osv. Så er det hamstring, og med til at skabe en endnu være situation for os alle her i landet. Grundet det, vil nogle af os mangle og det kan være kritisk. Ikke lige toiletpapiret – Der findes mange løsninger, men madmæssigt. Vi må tænke på hinanden og vi må sgu stå sammen – hver for sig. Ikke vælte sig sammen i store mængder, som vi er blevet anbefalet IKKE at gøre, for at handle alt det ind, vi kan have i vognene.

Jeg fik mange beskeder i går fra mine dejlige følgere, som jeg tænker meget på lige nu,  der pt ligger fastlås i deres seng eller i deres liv, generelt, pga heftig angst over denne situation. Angst er ikke at spøge med, selvom det kan være svært for mennesker, der ikke har haft “ægte” angst at sætte sig ind i. Jeg har selv haft angst hele mit liv (Læs mere her) men kan kontrollere det nu. Dog må jeg sige, at min søvn og tankemønster har været ret påvirket de sidste dage. Jeg sover ikke rigtigt, fordi tankerne hvirvler rundt omkring livet, arbejde som selvstændig osv. Jeg bevæger mig ikke unødigt ud i mængderne. Jeg er hjemme og bestiller mad fra coop.dk. Rejsen til Malta er afbestilt. Alle aftaler aflyste. Jeg prøver at tænke på, hvad der er bedst for mig og min familie, og alle andre mennesker i nærheden af mig. Jeg tænker over, hvordan man kan få vendt sådan en kritisk situation til noget, der er mere “positivt” for en. Jeg har lavet en lille liste over, hvad jeg skal give mig til, når tankerne bliver for overvældende. Netflix, lydbøger, instagram og blogindlæg står øverst på den liste. Det er de ting, der kan abstrahere mig fra tankerne, og hjælpe mig lige nu.

Lav den liste til dig selv. Fyld den ud med ting, der gør dig “glad”, såsom : gå en tur. Nus med hunden. Spille spil med ungerne. Blive klogere på hudpleje. Altså, det er eksempler, men ting, der får dagene til at gå og tankerne væk fra Covid-19.

Vi gør det alle, så godt vi kan – Det ved jeg godt. Og selvom der er adfærd, der kan forage os og gøre os tossede, er det netop nu at “tilgivelse” også er en del af det her. Og læring. At vi alle bliver klogere, og lader være med at hamstre. Lader være med at rejse ud i verden. Lader være med at være tæt på ældre og syge. Vi skal tage os nogle forholdsregler og så skal vi lytte til vores lands Statsminister, som jeg har fået en kæmpe respekt for. Jeg har set hende, som en utrolig tør kiks, men hun gemmer altså på et lag lækker, beroligende chokolade også, og jeg er ret sikker på, at hvis vi lytter til hende og de andre i ministeriet, så kommer det hele til at gå. For hvis der er noget de ønsker, så er det det bedste for Danmark og os, der bor her.

Træk vejret dybt disse dage – Seriøst. Vejrtræning er med til at give os ro og ilt til krop og hjerne. Stikker tankerne af, så hiv listen frem. Lad os støtte hinanden og tænke os om. Vi har en kæmpe prøve, der skal bestås og afsluttes – gerne hurtigst muligt.

Kæmpe kram ud til jer alle. Pas på jer selv & hinanden.

Kh Mette Milan

One thought on “Vi skal nok klare det her…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

3 + 4 =