Alle indlæg og emner.

Derfor flyttede vi tilbage…

Altså, kun for en stund – Huset her, som vi midlertidigt er flyttet tilbage i, er stadig til salg og vi har stadig planer om, at flytte ud på landet med luft omkring os, så snart det rette hus popper op.

Nå, men anyways, alle der har stået i en flytteproces VED, at det ikke bare er noget man gør for sjovt. Jeg mener, ingen pakker i kasser og flytter “bare fordi” hver fjerde måned, vel? Men det gjorde vi. Vi endte nemlig i noget, som 43% af adspurgte danskere også har prøvet eller generelt står i lige nu: Nabokonflikter.

Nabokonflikter oplever næsten hver anden af os her i Danmark – Det er ret vildt at tænke på, og ikke mindst ærgerligt og ubehageligt. Når man bor et sted, er ens hus og område ens trygge base. Ens helle. Når man så oplever nabokonflikter, i forskellige grader, kan man ikke længere føle sig tilpas eller glad i sin base. Negativitet hos en selv og hos naboen fylder mere, end man umiddelbart vil tro. Mange lever i det i årevis, men udvikler stress, depression og angst over det. Andre opgiver det og får solgt og flyttet for at få det godt igen. Vi har gjort sidstnævnte. Vores liv er for kort til at være et sted, hvor ingen kan blive eller vil være enige. Læs f.eks om Erik her, der har været uvenner med sin nabo i 32 freaking år.

Vidste du…

At øverst på listen over nabostrid og konflikter er:

  1. Larm på grunden fra musik, plæneklipper, samtaler m.m.
  2. Naboens dyr.
  3. Lugt fra naboen fra grillen, cigaretter, brændeovn m.m.
  4. Børn og larm fra børn.
  5. Naboens rod på grunden.

Ingen af de ting på listen, er noget jeg vil reagere voldsomt på, som nabo, medmindre der er en kontinuerlighed i det. Men stadig ikke i en sådan grad, at jeg ville blive vred over det og skabe nabostrid omkring det.  Men vi er alle forskellige, og vi reagerer alle forskelligt i disse situationer alt efter sindstemning og pres, hvilket kan skabe kæmpestore, uløselige gnidninger. Oplever man noget irriterende, som nabo, bør man kunne kommunikere og løse helt til at starte med, hvis man vil forvente positiv/forstående kommunikation tilbage. Det er der så bare 43% af os, der ikke kan finde ud af.

Efter jeg har fortalt, at vi flyttede tilbage igen og fortalte, at vi kom i nabokonflikter, har flere hundrede af jer skrevet til mig i indbakken. I har nemlig også oplevet det. Mange af jer har fortalt om jeres nabostrid, som tynger jer i jeres dagligdag. Ja, i jeres liv! En del af jer har nævnt at larm/leg fra jeres børn, har været med til at naboen er gået amok og ramt jer hårdt. Andre har skrevet og fortalt, at jeres nabo hadede jeres kat eller hund så meget, at de gik langt over grænsen i forhold til, hvordan man opfører sig overfor naboer. Nogle af jer har også fortalt jeres side af sagen. Altså, hvor I har været træt af naboen, fordi han/hun konstant hamrer i noget, roder over det hele eller råber dagen lang osv.

Det er et interessant, og ret vigtigt, emne at tage op, især når så mange af os, åbenbart, oplever det. Nabostrid kan ødelægge alt i en, og til sidst kan man slet ikke holde ud at være der, hvor man har placeret sig og betalt mange penge for at bo. I vores tilfælde var vi bare utrolig heldige at kunne smutte tilbage for en stund, selvom det bestemt ikke er optimalt at bo i et hus med flyttekasser alle vegne og resten opmagasineret, fordi vi jo ved, at det her blot er en mellemstation, men langt hellere det, end at være angst og dårlige, der hvor man bor. Mange har ikke den mulighed – At kunne sælge i en fart og finde noget andet at bo i.

I det her område, hvor vi har boet i over 15 år, har der aldrig nogensinde været konflikter eller andet mellem os naboer. Har musikken været lidt høj eller, der skulle holdes fest osv, har man snakket om det eller afleveret en fin seddel i postkassen omkring det, hvor der står :”Beklager, vi holder fest i aften og vil larme lidt” eller noget i den dur. Vores dyr og børn, for den sags skyld, i hele området, har altid kunne færdes frit og trygt, og selv da vi havde Balto, som godt kunne gø af alt muligt i haven, har alle bare været rummelige og rare. Og også omvendt. Vi har andres dyr i haven dagligt, og vi elsker det. Der snakkes over hækken. Stemningen er god. Men der er også bare mennesker, der ikke elsker det. Nogle mennesker elsker lidt musik og lidt støj i  haven. Andre gør ikke. Og i og med, at vi mennesker ikke er ens, vil det altid være sådan. Det eneste man bare kan ønske sig er, at man “leverer” det ordentligt til at starte med, hvis man vil kunne kommunikere ordentligt fremover. Starter man ud med “krig” er det svært ikke at reagere med “kamp”.

Vi har muligvis været totalt naive, min mand og jeg – Men vi har aldrig før oplevet konflikter mellem naboer, så vi havde slet ikke i tankerne, at det kunne opstå. Det chokerede os begge i en sådan grad, at vi valgte at smide alt i flyttekasser igen og skride tilbage til de trygge rammer og til de personer omkring os, som vi kendte, også selvom det kun er for en stund. Vi tænkte, at det ville være bedst for alle parter, at trække os i en fart og sælge huset, nu hvor vi havde muligheden. Konflikten ville aldrig kunne løses alligevel.

Er du én af de 2,5 millioner danskere, der har oplevet eller lige nu oplever konflikter mellem dig og din nabo? Del ud her. Få det ud. Det hjælper nogle gange at få det skrevet ned.

Ellers vil jeg dele lidt artikler med jer, som er skøre og vilde på en og samme tid. Tænk sig, at noget kan gå så vidt… Tænk sig, at vi er 43%, der oplever dette hver dag…

Nabostrid – Det handler om meget mere end en hæk

Strid i 18 år.”

Nabo anholdt for hærværk

Naboens hæk

Mareridt på 34’ende år

Nabostrid ender i byretten.

Kh Mette Milan

cropped-unnamed.jpg

 

18 thoughts on “Derfor flyttede vi tilbage…

  1. Min mand flyttede endelig til et rækkehus, efter nogle år i lejlighed. Vi havde glædet os rigtig meget, og snakket meget om de dage ville bruge i haven og vores hund rigtig kunne nyde det.
    Dagen vi flytter ind, står jeg med 2 veninder for at sætte hegn op inden min hund kommer med over i rækkehuset.
    Naboen står i haven med sin hund, og vi er glade og siger hej.
    Vi får et ondt blik og en smækket dør i hovedet nærmest.
    Jeg kigger på mine veninder og er faktisk lidt i chok som de også er.
    I de 4 år vi boede der, fik vi aldrig et hej, vi blev råbt af når vi gik med vores hund. De klagede til boligforeningn om at vores hund pev når vi ikke var hjemme. Det tog vi til os, og øvede med vores hund, men vi oplevede aldrig han pev, og den anden nabo sagde at de havde aldrig hørt vores hund før, når vi ikke var hjemme så vi var meget uforstående.

    Til sidst blev det faktisk så slemt at vi valgte efter 4 år at flytte. Selv boligforeningen var trætte af vores naboer ringede til dem, for at klage. Fordi det ikke havde hold i sig. Det er det bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv, at flytte.

    1. Kære Sofie.
      Jeg er SÅ glad for at du er flyttet og kommet videre. Det lyder IKKE som et rart sted at være. Hvor er det en vild og grim opførsel. Jeg er generelt meget uforstående over for, at andre mennesker ikke kan lide dyr – Især når man selv har dyr. Man kan kommunikere ordentligt til at starte med og snakke om tingene, men når først man reagerer, som din nabo gjorde, så er man rent faktisk chokeret og bliver helt vred.
      Kh

  2. Vi boede i rækkehus under min opvækst. I rækken overfor boede en dame, som havde et stort fuglebur på sin terasse med undulater. Vi havde en hankat. Vi var flere i området, der havde katte. Hun klagede over kattene, at de bla kom for tæt på hendes fuglebur. Kunne finde på at ringe flere gange og chikanerer os, når min søster og jeg var alene hjemme (da jeg var teenager). Det er jo lidt svært at styre hvor udendørs katte går henne. En dag var der nogen der fandt vores kat, død på en vej. Vi formodede at den var blevet ramt af en bil, men kan huske jeg undrede mig over at den ingen skrammer havde.

    Flere år senere, da vi var flyttet derfra, fortalte en anden nabo (Gerda) fra området, at den sure dame overfor havde druknet vores kat og smidt den på vejen. Det havde hun skadefro fortalt Gerda. “Så kunne den lære at holde sig væk fra min terasse”.

    Jeg er stadig dybt rystet over det den dag idag.

    1. Det er det sygeste jeg længe har hørt! Om jeg begriber, at folk kan være sådan overfor andre og deres dyr. Man kan nemlig ikke fortælle katte, at de skal blive inde på ens matrikel. Det er helt vildt. Det er jeg helt vildt ked af på dine vegne 🙁 Kh

  3. Nabostrid er det værste jeg nogensinde har prøvet ☹️
    For 3 år siden flyttede jeg ind i et kvarter, hvor naboerne boede tæt. Jeg havde min kat og min søn, og vi glædede os sådan til at få vores eget efter at have boet i lille lejlighed i flere år. Og en have.
    Efter et par uger kom jeg hjem fra arbejde og der hang en pose jord på dørhåndtaget og deri var en kattelort. Jeg vidste ikke hvilken nabo det var men fandt ud af det fordi jeg så ham sparke min kat i hovedet en morgen og der sagde han så også at han havde hængt kattelort på håndtaget og han var virkelig kattehader. Det var ikke rart og vi var nødt til at flytte derfra igen, fordi jeg oplevede meget mere og han råbte af min søn, når han hoppede på trampolin. Jeg tabte penge på huset.
    Nu bor vi et sted hvor alle leger sammen og alle dyr er velkomne. Det betyder alt at bo et sted, som er rart♥️ I har gjort det helt rigtige ved at flytte.

    1. Kære Tina.
      Hvor er jeg glad for, at I er et sted, hvor I trives nu og hvor alle er glade og velkomne.
      Det er en voldsom konfliktoptrappende måde at være på – Og når man lægger ud på den måde, så er det altså svært ikke at gå og være gal indeni og reagere på et tidspunkt. Det kan jeg i hvert fald skrive under på.
      Håber I alle tre har det super godt nu 🙂
      Kh Mette

  4. Det lyder forfærdeligt !!! Min mand og jeg prøvede selv at have “nabo” konflikt da vi boede i lejlighed, eller det var nok mere utryghed. Vi boede under en fyr som ofte kom og gik om natten (vi fandt aldrig ud af hvorfor) men det var mellem 2-10 gange hver nat mellem 24-01, og selvom jeg ikke burde drage til konklusioner tænker jeg vi alle måske har en ide om hvad der foregik, det er IKKE normalt at rende frem og tilbage af flere omgange. Vi fandt ud af overboen havde gennemtæsket sin kone af flere omgange før vi flyttede ind, og det gjorde specielt mig utryg, specielt når jeg var alene. Han meldte min mand til politiet for at “stjæle” et stykke værktøj fra ham, hvilket min mand ikke havde gjort, politiet dukkede sågar op på hans job for at afhøre ham omkring det. Han kastede med kanonslag fra 3 sal og ned på vores vej mens der gik mennesker rundt. Havde suspekte personer på besøg og var generelt bare en ubehagelig type. Det endte dog med at han blev smidt ud af vores udlejer og meldt til politiet fordi han ikke betalte husleje. Efterfølgende var vi lykkelige og var ikke utrygge mere. Efter nogle måneder kom han tilbage for at hente nogle ting i opgangen han havde glemt (han havde fandme stadig en nøgle til opgangen!!!)
    Jeg var alene hjemme da han kom, og det drev mig koldt ned af ryggen da jeg så ham, og vi kom og op diskutere omkring noget skrald. Han blev så chokeret over at jeg råbte han skulle skride af helveds til, hvis ikke han var blevet så chokeret, tror jeg han havde smækket mig sådan en på kassen – for han var sådan en type der slog kvinder (åbenbart)
    Eftefølgende forlangte vi at få skiftet låsen ud, hvilket også blev gjort. Nogengange når jeg ser ham her i byen – ønske jeg ham virkelig alt dårligt.. Han var simpelthen så ubehagelige! Det er kun en lille del af det hele, han truede også min mand med tæsk flere gange 😅 magen til psykopat skal man lede længe efter!

    1. Nej nej nej 😳 det lyder som et SANDT mareridt! Puha, det må have været utrygt at bo sådan et sted. Jeg håber, at I har det bedre nu, selvom angsten altid vil sidde lidt i en 😞

  5. Min søn og jeg flyttede i boligkompleks fint og nyrenoveret. Det gjorde vi fordi, at min søn var meget ked af den skole, ham gik i. Vi har fået et par unge mennesker med en lille pige som overbo. Der gik ikke længe før, at der var brændt hul i de første ting, vi har været oppe og forklare dem det, der er hver dag larm fra dem og cigaretskoder hos os. Det har virkelig taget glæden fra det, der skulle være en ny start for os og især min søn. Jeg drømmer om mit eget men det har desværre lange udsigter.

    1. Kære dig!
      Det tager nemlig alt glæden fra en og efterlader nærmest en helt traumatiseret, alt efter hvor slemt det er. Min mand og jeg dalede fuldstændig i vores humør og glæde og blev smådeprimerede. Det var faktisk ham der sagde “Skat. Vi flytter!” Og tro mig. Der skal meget til. Puha. Det har sgu været en træls situation.
      Jeg håber virkelig, at det bliver bedre hos jer! At I får det løst og taler sammen ♥️
      Kh

  6. Jeg er lige den trælse type, men mark og vejfred loven siger, at dyr skal holdes på egen matrikel.

    HVIS nu det blot var dét folk hentydede til, inden selvtægt gik i gang, ville der nok være færre nabostridigheder.

    1. Det er helt rigtigt. Loven er der. Men, som du siger, så kan meget snakkes om og afstemmes ved en samtale til at starte med, fremfor f.eks at smide en kattelort hos naboen som startkommunikation. Det er dælme dumt. Og direkte grobund for nabostridigheder.

  7. Jeg kan virkelig godt forstå, I flyttede. Livet er bare for kort til den slags.
    Jeg har selv prøvet at være på den anden side, der hvor man føler, man ikke kan være i eget hjem pga. naboens (her underboens) adfærd.
    Vi boede i en lille opgang med kun 5 lejligheder, så alle forsøgte at tale ordentligt sammen osv. Men vores underboere var en konstant plage. De havde to små drenge, og jeg ved godt, at børn skal have lov at være børn og ikke kan være stille 24-7. Jeg har selv to børn og har boet i lejlighed, da den ældste var lille. Vi VED godt, hvad man kan forvente/ikke forvente. Og jeg er stadig her 15 år efter forarget over vores dengang underboers adfærd. Når deres ældste barn vågnede (tidligt som børn jo gør), lod de ham stå på altanen og hamre med en pind på jernstolpen der gik fra nederste etage til øverste etage. Hvilket jo så betød, at den der “dooooing” lyd, kunne høres i alle lejligheder.
    Det valgte vi at ignorere, men ved at andre prøvede at tale med dem om det. Om det da i det mindste ikke kunne vente til efter kl 7 i weekenderne…
    Men der hvor kæden hoppede helt af for os, var da de gav ham et trommesæt. Og ikke bare et børnesæt, men et RIGTIGT trommesæt. Som han så hamrede på fra tidlig morgen, til han gik i seng. De forstod simpelthen ikke, det var et problem. Deres underbo spillede jo også klaver, var argumentet…
    Det var altså trættende i længden…

    1. Det er BARE ikke sjovt, når man ikke kan kommunikere eller andet med naboerne. Kan virkelig godt forstå, at det er trættende i længden. Især når det er kontinuerligt på den måde.
      Jeg blev dybt overrasket over, at næsten halvdelen af os danskere oplever dette hver dag. Det er vildt og virkelig noget, vi alle bør være bedre til at kommunikere omkring, men for pokker det er svært, når først man er kommet dårligt ind på hinanden. Så er man i sine følelsers vold og reagerer. Det gjorde jeg i hvert fald, og har det super godt med det nu, hvor vi er flyttet væk, men det havde ikke været sjovt, at skulle bo der i længere tid, når man kunne skære igennem den mørke stemning med en kniv 🙁

  8. Vi havde en overbo, hvor vi kæmpede med dem i godt 4 år, før de endelig flyttede.
    Min kæreste og jeg bor i en 2-værelses på 60 kvm i KBH og over os boede så en familie, far, mor og 3 børn under 10 år, også på 60 kvm. Og deres idé om opdragelse, var at ungerne fik lov til alt.
    De spillede bold indenfor, i stedet for at gå om i gården, børnene smed skrald ud over altanen, som ramte ned på vores altan, mens forældrene bare så på. Desuden smed børnene også med kanonslag ud over altanen, de var endda ved at ramme folk nede på gaden. Hold op jeg var rasende, da vi også har kat og han blev skidebange. Hvis de endelig gik om i gården, så sparkede de bolden op på vores vinduer og muren, på trods af boldspil kun var tilladt et sted i gården. Bad vi dem om at gå derned, spurgte de hvorfor? De havde aldrig lært at tage hensyn, alt blev til en diskussion, i stedet for at de bare undskyldte og rettede sig efter ordensreglerne.
    Vi startede ud med at gå op og banke på, hvis det var slemt, talte pænt og ordentligt til dem. Men vi havde meget forskellige kulturer og vi endte aldrig med at forstå hinanden helt. Efterhånden, så ville forældrene ikke komme til døren, så skulle vi tale med deres 9-årige søn og klage over hvad de nu end havde gang i.
    Sengetider var ikke-eksisterende, så nogle dage stod ungerne ude og legede og råbte højt på altanen, når kl. var over midnat. Pænt stramt for min kæreste, som skulle op kl. 5 🙁
    De prøvede at indordne sig, kom ned med kage og blomster, hvis ungerne havde fødselsdag og vi købte nogle bløde bolde, som de gerne måtte lege med indenfor. Men som sagt, var vores kulturer meget anderledes og selvom min kæreste havde maaange samtaler med faren omkring pædagogik og opdragelse, så hang det aldrig fast. Som faren sagde, “Det er jo børn, hvad skal jeg gøre?” Det havde ikke faldet ham ind at det var ham, der var faren og ham der bestemte.
    De blev tilbudt en større lejlighed sidste år og vi har nu fået en enlig mand til overbo, han er kok og næsten aldrig hjemme! Det er skønt 🙂

  9. Vi er i følge vores genbo den irriterende nabo, der gør at ingen kan holde ud at være i deres haver, dette tog vi selvfølgelig seriøst og tog en snak med de andre naboer, da vi godt er klar over at vores 3 unger kan larme, men de oplevede det altså ikke som et problem 🤷‍♀️ Vi larmer hos os ikke før efter kl 8 (som reglerne siger) og ungerne kommer ikke ud eller på legepladsen (som er LIGE udenfor vores haver) før efter kl 10, af respekt for naboerne, og på samme måde holder vi ungerne i ro eller inde omkring spisetider eller hvis nogen har gæster, men det er altså ikke godt nok 🤦‍♀️ At andre har deres børn skrigende på legepladsen fra kl 7-21 og at vores nabos hund gør nærmest bare hvis vi går ud i haven, er åbenbart vores unger og hund skyld, på trods af at vi også syntes det er træls og til tider ikke engang har været hjemme hele dagen når hun kommer og klager over vores unger har skreget hele dagen 🤦‍♀️
    Vi trøster os ved at vi har et godt samarbejde med de andre naboer, og at hun nu har fået en hvalp der gør konstant, så hun ikke kan tillade sig at komme rendende mere 🤣

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

7 + 9 =