Alle indlæg og emner.

Når 2 bliver til 3.

Betalt samarbejde med Royal Canin Danmark

Vi er jo endelig flyttet på landet. Helt derude, hvor kragerne vender. Hvor skoven omringer os. Hvor vi har et dyreliv af rådyr og hjorte i forhaven. 200 kvm hus. 2,5 hektar grund. 15.000 grantræer. Her er plads og her er ro.
Og derfor syntes jeg også, at det var på tide med en 3’er. Noget jeg har ønsket mig, så længe jeg kan huske det. En stor, dejlig, pelset familie.

En ældre dame på 8 år, en frækkert på 1,5 år og en bandit på 15 uger kræver lidt planlægning for at sige det mildt 🙂 ikke fordi det egentligt er meget hårdere eller sværere, end normalt (på nær, når der skal tages billeder. Shit!) men når man beslutter sig for en 3’er skal der først og fremmest regnes på økonomien, for sådan en lille efternøler koster også. Vacciner, forsikringer, foder og legetøj, ligesom de to andre får.

Der skal lægges penge til side hver måned, så der er råd til det forudsete og uforudsete.

Men udover det, spiser de alle tre forskellig slags foder. Jeg serverer ‘senior consult stage 1’ fra Royal Canin til Bella, fordi hun er oppe i alderen og har brug for det rette foder målrettet hendes behov, ‘oral care’ til Mango, fordi han har lidt udfordringer med tænder og tandkød, og Kitten – Maine coon’ til Muld, fordi han er killing og skal have den helt rette sammensætning af næringsstoffer, mens han vokser med lynets hast, så det er faktisk de ting, der er den største udfordring. At de ikke spiser af hinandens foder, for der er netop en mening med, at de får hver deres, efter deres behov.

At bringe en 3’er ind i familien kan være let og det kan være svært – Det er ganske enkelt umuligt at sige. Katte reagerer og opfører sig præcist, som de vil, og derfor kan det blive en kat-astrofe (get it?:-)) at føre en ny sammen med de eller den “gamle” kat, der ofte har ejerfornemmelse over dig og hjemmet. Man skal kende sin(e) kat(te) ret godt, før man tænker på at bringe en ny killing ind i flokken. Jeg har kunnet mærke på Mango, fra han var ganske lille, at han var en social kat. Han elskede vores nabos kat, Herman, der kom på besøg i vores gamle hus. Han nød det virkelig. Og der gik det bare op for mig, at han 100% skulle have en lillebror – på et tidspunkt – og det tidspunkt blev så nu, og det er gået, som smurt, hvilket jeg er lettet og lykkelig over!

Den første dag sad jeg med Muld i gangen med lukkede døre. Det var kun Muld og mig, der sad der og blev trygge med skålen med mad, kattebakke og legetøj. Efter en time åbnede jeg døren, og Mango sad allerede klar på den anden side af døren, som kunne han lugte alt det nye, fuldstændig forstenet og kiggede på den lille ny. Der blev brummet og knurret en del den første dag. Den lille var, naturligvis, lidt utryg i de nye omgivelser, og jeg brugte dagen på at være der konstant. De var ikke alene på et eneste tidspunkt. Muld begyndte at føle sig tilpas og hjemme ret hurtigt faktisk, og allerede næste dag, kunne en nysgerrig Mango begynde at nærme sig endnu mere. Bella aka the Queen, havde naturligvis ingen intentioner om at byde Muld velkommen, så efter lige at hvæse fælt af ham først, skred hun ovenpå og lagde sig.

Men Mango, han var simpelthen så nysgerrig og nærmede sig Muld mere og mere. Og efter tre dage, legede de forsigtigt sammen for første gang. Efter 5 dage sov de sammen. Og nu er der gået 3 uger og de er de bedste venner. De gør hinanden rene, slås (ikke alvorligt), spiser sammen og er faktisk, mere eller mindre, blevet et sammentømret duo.

Jeg har skrevet et tidligere indlæg her i forhold til, hvad man skal tænke over, når man får en killing. Det er råd, som jeg selv har benyttet mig af, de to gange jeg har fået en killing ind i flokken. Og denne side er virkelig også spændende og vigtig at læse, hvis du tænker på endnu en kat til flokken. Husk på alle katte og killinger er forskellige, så det vigtigste er mest af alt, at mærke efter.

Nu er de tre skønne, meget forskellige, banditter og jeg knuselsker det! Det er hverken en for meget eller en for lidt.

Det eneste jeg kan mærke det på, er rengøringen. De fælder, og der skal skiftes sengetøj ofte, da de sover hos os og der graves i blomster, så der ligger jord overalt. Legetøj allevegne. Kattegrus uden for bakken. Men for den lykke de bringer, er det en meget lille ting for mig.

Kh Mette Milan

Her ligger Muld reeeet tæt på dronningen.

4 thoughts on “Når 2 bliver til 3.

  1. Hvor er det bare en skøn historie og jeg bliver glad helt ind i knoglerne, når jeg kan se og høre hvor højt du elsker dine pelsede familiemedlemmer og hvor højt du prioriterer dem, det var der mange der kunne lære noget af ❤️ … og de er alle 3 så skønne 😻😻😻

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

4 + 8 =