Alle indlæg og emner.

Freak med freak på….

Udover at være : læbepomadefreak, cremefreak, pudderfreak, dior-dicted, beauty pacifique-dicted etc, så er jeg også eyeliner-freak med freak på! 
Jeg har testet fire styks.


Den første eyeliner fra L’oréal er temmelig ‘smattet’ i konsistensen og smitter hurtigt af på den øverste del af øjet (pisse irriterende, hvis du spørger mig) Den er designet til smokey-eyes, men er vi ikke enige om, at smokey-eyes skal kunne holde?!
Eyelineren skal opfriskes af og til i løbet af dagen og tørres væk fra diverse steder i ansigtet. Den er altså bare ikke super. Desværre.
Prisen er; 74.95,- ( dog i tilbud til 59.95 i denne uge 36) 

Nilens jord – Se dét er noget helt andet. Første gang jeg smurte den på, var jeg et øjeblik i tvivl om, om jeg havde med en sprittusch at gøre – den virker ‘sprittusch’ agtig i konsistens og form og den holder lige så flot, som var det sprittusch jeg smurte på! Virkelig holdbar og god til prisen som er ; 89.95,- men man skal øve sig lidt med hensyn til at smøre den på – det kræver tålmodighed og tungen lige i munden. Den er sværere end andre eyelinere at smøre på.

Gosh har lavet en fantastisk eyeliner og farven holder rigtig godt – Kæmpe minus er dog, at der ikke skal meget til før produktet knækker – og det er trælst at stå og lave en flot lige linje og lige inden man er helt færdig, knækker den og laver en kæmpe klump :-/ 
Bare så ærgerligt, for farven er god, knaldsort og holdbar. En god regel her er, ikke at snurre for megen spids ud af beholderen.
Pris: 89.95,- 

Lancomé – mit yndlingsmærke udover Dior og beaute Pacifique, har lavet en skøn eyeliner – Denne er dog ikke sort men i farven ‘Jade Crush’ – farven er strålende, flot og let at smøre på, men den har altså en tendens til at smitte en smule af på øjenlåget til trods for, at den ellers bliver siddende, hvor den skal. 
Alt i alt en god eyeliner i den lidt dyre ende.
Pris : 175,- 

Min favorit, trods det, at spidsen har det med at knække, er Gosh’en! Dens farve og evne til at holde er bare skøn.

Har du en favorit? Hvilken og hvorfor?! 

– Mette Milan 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

4 + 5 =