Jeg vil gerne og meget helst være positiv omkring alt. Virkelig. Men når man kombinerer det med dét faktum, at man også er ærlig, så er det desværre ikke altid muligt. I dag vil jeg vise jer tre produkter, som ikke virkede på mig – Ét af produkterne var decideret ubehagelig at have på!
Denne læbepomade fra e.l.f – Den er farveløs og har et hint af mint i sig og solfaktor 15 i sig. Men… Mine læber, som egentlig tåler en hel del og som jeg aldrig døjer med i form af tørhed eller andet, blev fuldstændig indtørret af denne silikonelignende konsistens på læberne. Det var direkte ubehageligt at have på og den er simpelthen røget i skralderen! Heldigvis var den ikke dyr, men det viser også tydeligt, at man får det man betaler for. Sådan er det.
Disse Nivea-stripes til næsen. Man klistrer den på med vand, lader den sidde til den bliver hærdet, og hiver af. Så burde alle urenheder og skidt ryge med stripsen, men nej… Der sker absolut intet. Jeg kan godt lide Niveas produkter og ejer nogle stykker, men dette produkt er en ommer! Kan anbefale “purederm” stripsene fra Matas i stedet – De er virkelig effektive, hvis man bruger dem rigtigt.