Alle indlæg og emner.

Naked 3 paletten – Min nye kærlighed.

Jeg har i flere måneder ledt og ledt efter de her ‘famøse’ Naked 3 paletter. De har været udsolgt i nærmest hele verden! Og fandt man den endelig et sted, var det i USA med en fragt på det samme, som det, paletten kostede, og så bliver jeg desuden en tøsepige også med hensyn til told, der kan komme på varen, gebyrer og hvad ved jeg.

Da jeg var i England i sidste uge, var jeg også på udkig i samtlige skønhedsbutikker i miles omkreds. Var den at opstøve nogen som helst steder? Næh! Man kunne få alt andet, alt hvad hjertet begærer ; Dior, Chanel, Benefit, M.A.C og alle de andre lækre og eksklusive mærker, men når jeg først har sat mig noget i hovedet, så kan alt andet rende og hoppe – Naked 3!!! Det var den jeg ville have.

Jeg havde opgivet håbet om at få paletten i dette årti. Eller i hvert fald inden en 4’er garanteret ville komme på banen og begrave 3’eren i forglemmelsens verden! Men så var det, at en af mine søde og observante følgere på instagram, ville sælge sin, fordi den bare lå og samlede støv – Hun havde selv brugt den to gange. Skulle hun spørge mig to gange?! Nope – Jeg slog til, og modtog en nærmest ny ‘Naked 3’ palette i går. 
Jeg har så leget lidt med de smukke, sarte rosa farver – Det er jo noget helt andet! For det første er paletten vildt robust. Det havde jeg ikke regnet med. Men den er tung og kvaliteten er vanvittig god. Farverne er som sagt ganske unikke og virkelig holdbare. Jeg har ikke den primer, man kan købe, som er kanon under øjenskyggerne – Ved brug af den skulle holdbarheden efter sigende være dobbelt så god, men den kan jeg vel nå at få fat i i dette årti 🙂 
Glæder mig til at teste paletten de næste ugers tid. 
– Mette Milan 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

2 + 2 =