Alle indlæg og emner.

Mine 5 favoritter.

For en lille måneds tid siden, gav jeg mig selv den (vanvittige)  opgave at finde 5 favoritter blandt mit sortiment af 500 produkter. Prøv lige og spørg mig, om det var svært? Det tog mig en hel dag! 

Fordi, hvordan finder man lige de 5 produkter, der bare lige gør “det”. Du ved, det, som ikke så mange andre produkter de kan. 
Jeg fandt dem, efter mange timer med sved, tårer og … ( ja ja, okay – overdrivelse fremmer forståelsen) De blev fundet, og de fem produkter, de bliver købt igen og igen i fremtiden! 
Lad mig præsentere ; De 5 favoritter!

Jeg ELSKER den. Absolut den bedste pudder jeg nogensinde har haft (og jeg har haft mange) Pudderen er så smuk på huden, så naturlig og ren. Perfekt, hvis du spørger mig, og en pudder jeg helt ærligt ikke tror, jeg vil kunne undvære, nogensinde. Uanset, om andre puddere prøver at presse sig på i fremtiden. Da jeg købte denne, blev jeg faktisk først lidt “skuffet” fordi jeg fandt ud af, at der var lidt glimmer i. Jeg er ikke super glad for glimmer i pudder eller cremer, men i Tromborgs, SKAL det bare være sådan, for den lille bitte snert af glimmer, der er i, giver huden den glans af naturlighed og sundhed, som jeg netop elsker. Must have pudder! 
Pris : 340,- på www.tromborg.com

2) Emporio Armani she
En parfume jeg troligt har brugt de sidste 10-11 år. Duften passer på mig, som hånd handske. Løber jeg tør for denne duft, bliver mit humør dårligt. 
Lyder det ikke komplet latterligt? Men det er rigtigt. Der er noget i denne parfume, som giver mig velvære, ro og og glæde. Derfor er den ALTID at finde blandt mit sortiment af produkter – Eksperimenterer meget sjældent med parfumer faktisk, fordi jeg ved, at jeg altid vender tilbage til hende her 😉 
Pris : 485,- for 50 ml i Matas. 

Jeg er fuldstændig tosset med Beauté Pacifique generelt og har rigtig, rigtig mange af deres lækre produkter og anbefaler gladeligt andre at købe mærket. Hvorfor? Fordi det virker! 
Denne “super 3 booster” er ingen undtagelse. Den er især fantastisk mod uren hud, og har en enorm anti-age virkning. Den bruger jeg hver aften (når jeg ikke tester andre produkter) og min hud har aldrig haft det bedre. Den vil blive købt igen (snart faktisk, for er ved at løbe tør). 
Pris : 575,- for 100 ml.

4) Dior ‘blackout’
Vil man have bambivipper med længde og volume og hele molevitten, så skal man skynde sig at investere i ‘miss Dior’ her. Anede ikke, at en mascara kunne være SÅ vild, så da jeg var på udkig efter den perfekte bryllups-mascara og faldt over hende her, var der ingen tvivl : Det er mascaraernes dronning! Hun vil blive købt igen – ingen tvivl om det. Måske i vandfast format næste gang, men samme frøken og børste. 
Pris: 250,- i Matas. 

5) Herbal clay clarifying mask’ fra LING
Faktisk er denne “ny” på min stamme. 
LING “herbal clay clarifying mask” – Den er vild! En detox maske, som formindsker porerne, strammer op, renser og plejer. Den varmer, når den er på huden, som tegn på at detoxen er i fuld gang. Den er så lækker denne maske – En luksus oplevelse, som min hud tydeligt elsker. Den fremhæver en glød i hele ansigtet efterfølgende, og gør huden sund og frisk at kigge på. Uundværlig! 
Pris: 315,- for 60 ml på www.spashop.dk.

Dette er mine 5 favoritter. Hvilke er dine? 

– Mette Milan 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

9 + 3 =