Alle indlæg og emner.

This Works “deep sleep pillow spray” OG øjencreme.

Nysgerrighed… Det ligger bare i mig, når vi kommer til produkter. Jeg bliver nysgerrig og ender altid med at købe det produkt jeg er nysgerrig på. Selvfølgelig 🙂 

Det mærke, der igennem længere tid, havde fået min opmærksomhed, var mærket “This works“. Og nu skulle produktet ligesom prøves, så jeg bestilte en “Deep sleep pillow spray” og “No wrinkles tired eyes” øjencreme hjem. 
Denne “pillow spray” indeholder udelukkende æteriske olier, og ingen parabener, sulfater eller andre dårlige ingredienser. Duften skulle være med til at gøre én afslappet og skulle være behjælpelig med en god nats søvn på den afslappende, dejlige måde. Den glædede jeg mig til at afprøve, kan I godt forstå 🙂 Især fordi jeg ofte har dårlige nætter, hvor jeg ikke kan sove og falde til ro. 
Øjencremen skulle modvirke “puffy eyes”, som vi alle kender til, især efter en dårlig nats søvn, men skulle også kunne reducere mørke rande under øjnene. Derudover skulle fine linjer og rynker også kunne reduceres. Øjencremen indeholder blandt andet hylaronsyre, planteekstrakter og æteriske olier. Altså, mørke rande har jeg aldrig døjet med, så det ville cremen ikke kunne blive testet for her, men hævede øjne og træthedtegn… Tjek! Begyndende rynker… Tjek! 
To uger er der nu gået. “Deep sleep pillow spray” er blevet sprayet på hovedpuden hver tredje aften og “no wrinkles tired eyes” øjencremen brugt næsten hver aften og morgen. 
Sprayen dufter HIMMELSK, det siger jeg jer! Lavendel er den mest “dominerende” duft i produktet, men der er også andre syrlige noter deri. Og endda også lidt “mint-agtige” noter. En blanding af alt det gode, som er svært at præcisere helt, hvilket er med til at gøre denne spray temmelig unik. Og ikke mindst spændende. 
Sover jeg hurtigere med denne spray på hovedpuden? Nope. Det gør jeg ikke. Men det er 100 procent sikkert, at jeg er dybt afslappet før jeg sover på grund af denne spray. Og jeg sover igennem hele natten, når jeg så er faldet i søvn. Det er lidt “magisk”, hvis du spørger mig. 
Selv min mand, har sprayet det på sin pude (helt frivilligt, vel at mærke) inden sengetid nogle gange, fordi han oplever, at han sover bedre og slapper af. Han er ellers ikke den store “produkt-believer” men stille og roligt, bliver han også mere og mere fornuftig 😉 
Denne spray kommer helt sikkert til at stå blandt mit sortiment af produkter fremover og den kommer med mig på ferier og rejser. Der vil den være guld for netop at skabe ro og skabe afslapning natten igennem! 
Øjencremen – Jamen, den er god. Det er den virkelig. Jeg skifter mellem den og Skyn Icelands øjencreme, da jeg netop synes, at de to øjencremer viser resultater. Hurtigt.
Begge øjencremer udjævner mit øjenområde og har en kølende, opkvikkende, udglattende effekt, som holder godt dagen igennem. 
Det er et godt køb jeg har gjort mig – Sættet er købt på Beautybay.com til ca : 302,-. Det er en ganske fair pris, for to lækre og effektive produkter. 
This really works 😉 
– Mette Milan
PS: kig forbi www.thisworks.com – Der findes SÅ mange lækre produkter derfra til hele kroppen og forskellige typer “deep sleep” sprays. Også til børn og babyer! Det er ikke sidste gang, jeg køber “This works” produkter. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

1 + 5 =