Alle indlæg og emner.

This Works – “Perfect legs skin miracle”.

Jeg opdagede mærket “This Works” lidt ved et tilfælde. Faktisk kom det sig af, at jeg blev mega nysgerrig over deres sove-spray “Deep sleep pillow spray“, som er en skønt-duftende spray, man sprayer henover hovedpuden før sengetid, og så skulle man kunne sove hurtigere, bedre og mere afslappet. Den har jeg skrevet om her på bloggen btw.
Men jeg var ikke klar over, den gang, at “This Works” også lavede andre produkter, som : Creme, serum, øjencreme, håndcreme osv, så da jeg bestilte sove-sprayen, fik jeg også mulighed for at få øjencremen “No wrinkles tired eyes” med, som sådan en lækker duo-pakke. Catchiiing!

Øjencremen blev jeg faktisk hurtigt ret forfalden til – Den reducerer træthedstegn og gør det endda rigtig fint. Den indeholder mange af de gode sager, såsom: Hyaluronsyre, retinol, forskellige olier (godt nok æteriske olier også, men…) osv.
Så…. Jeg købte en bunke mere… Altså, af forskellige “This works” produkter. 
Nogle af produkterne er guld værd, andre skuffede mig en del. 

“Perfect legs skin miracle” var et af de produkter, der overraskende mig. Sådan virkelig overraskende mig, for jeg troede, at det var et serum til benene. Gennemsigtig/hvidlig, som et serum så oftest er. Det er også en serum, det her, men jeg havde ikke regnet med, at farven var bronzebrun, og jeg tænkte med det samme: “Shit, altså! Det gider jeg ikke det der.” 
I ved, sådan en halvsær, glimmeragtig selvbrunerfarve, smækket på blege ben? Det kan kun ende galt.
Men det gjorde det ikke, faktisk, tværtimod.

Dette serum, som indeholder vitamin c og a, skulle udjævne hudfarven bedre, give glød og fugt, og pleje dem på bedste vis. Det gør det så også til UG vil jeg sige! 
Jeg fortrød, at jeg ikke havde fået købt dette produkt hjem, inden sommerperioden for alvor satte i gang. Mage til lækker sommerlig, naturlig farve, konsistens, glød og pæn jævnhed, skal man lede længe efter.
Man skal selvfølgelig sørge for at få smurt serummen godt ind i huden (man kan ende med et par oversete brune streger, hvis det går for hurtigt, men heldigvis kan man rette op på det, i forhold til en selvbruner) og så ellers lige lade det tørre et par minutter. Benene får en skøn, skøn glød med et meget (heldigvis) diskret glimmerlook.
Dette serum kan bruges på hele kroppen, hvis man ønsker det, men jeg vil nok anbefale at bruge det primært på benene, hvor man kan styre og se farven. 

Jeg købte serummet her til 278,- ca, for 120 ml i en lækker, fancy emballage iøvrigt. Er kæmpe fan af “This Works” emballager. 
En af de bedste investeringer, jeg har foretaget til mine blege, ujævne ben, i længe 🙂

God weekend!

– Mette Milan 





Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

7 + 2 =