Alle indlæg og emner.

Lookfantastic beauty box, december.

Jeg tror faktisk ikke, at jeg har fået skrevet om denne box før. Kun på instagram.
Jeg har købt LFbeautybox tre gange nu, som koster 15€ og kan købes her. Der er fri fragt og denne box er, uanset hvad, den fedeste direkte beautybox, man kan få. Man skal dog være hurtig, for boxene laves kun i et vist antal og er hurtigt udsolgte. 

December måneds beautybox indeholdt 7 forskellige produkter.


3 fede ting, og 4 knapt så brugbare (synes jeg) 


Ole Henriksen, Pure truth youth activating oil:

Kæmpe hit fra dag 1 – Indeholder ren hybenkerneolie, vitamin C og A, og omega 3,6, og 9. Den er lækker at arbejde med på huden, dufter bedre end nogen anden hybenkerneprodukt, jeg har prøvet, og så gør den bare huden så blød, glødende og gennemfugtet uden at fedte. (Bruger altid lige en face mist i ansigtet før olie – så fedter det slet ikke) Den har gjort mig og min hud, så begejstret og jævn, at jeg ønskede mig endnu én til jul 🙂

Bourjois, Intense smoky:

… Håbløst. Dårlig kvalitet. Ringe holdbarhed. Noget jeg aldrig får brugt. Kan jeg sige det kortere?! 
Efter at have prøvet kvalitets make-up fra IDUN Minerals, er der ikke meget, der kan begejstre mig. Ikke en gang Naked paletterne :-O

Gold collagen, flydende beauty-drikke produkt:

FØJ! Så vil jeg hellere ligne en rynket sveske, end at drikke dét stads :-/ I kan, hvis I er mega nysgerrige, læse mere om det flydende skønhedslikør her. Jeg tror ikke, at det er noget, der kommer til at hitte hos mig nogensinde. Medmindre smagen bliver meget bedre og knapt så syntetisk/sur. 

Murad, Essential-C Cleanser:

En ganske lækker cleanser, som jeg bruger i badet. Den dufter dejligt og renser huden flot og godt. Produktet indeholder patenteret Skin Repair System (et sukkerstof, som forbedrer hudens elasticitet og fasthed, samt forynger stresset hud) A-, C- og E vitamin, Natrium-PCA, og Allantoin. Den kunne jeg godt finde på at købe i full-size i nærmeste fremtid. 

Lord & berry lipgloss, skin lip gloss, farveløs:

Jeg er ikke vild med lipgloss generelt – Slet ikke den fedtede, farveløse type. Denne kommer aldrig i brug. Også på grund af den kvalme vaniljeduft. 

Elemis, papaya enzyme peel

Et eksfolierende produkt, som frisker huden op, fjerner døde hudceller, trist grå hud og som skaber fin glød og blødhed. Den indeholder papaya og – ananasenymer, samt vitamin E og mælkeprotein. Den er ganske udmærket. Den bliver ikke generhvervet, for Oskia Renaissance mask er meget bedre til min hud, men fint at have prøvet denne. 

Macadamia, oilinfused comb

Da jeg så denne kam, tænkte jeg :”Øhh… What?! Velkommen tilbage til 80’erne eller hvad?” Men sjovt nok, er det faktisk det produkt, jeg næsten er mest glad for og overrasket over. Kammen indeholder naturlig macadamiaolie, som man plejer håret med, hver gang man reder det igennem. Det bliver blødt og kontrolleret. Jeg bruger den faktisk ofte.



Jeg har naturligvis været hurtig, og bestilt LF-boxen for januar måned – Den skulle være på trapperne 😉
Udover LF boxen, er jeg MEGA fan af “Pigepakken”, som er et lidt andet koncept. Du kan læse mere om “Pigepakken” lige her.


– Mette Milan 







Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

3 + 6 =