Alle indlæg og emner. · Hudplejeprodukter · Tests.

Avéne – part 1.

Man skal gerne give nye produkter 2-3 uger, før man kan begynde at se virkning og effekt. Men nogle produkter behøver man blot at bruge én gang, og så ved man, om de duer for ens hud eller ej. F.eks : skin tonics, facemists, og micellar lotions. 

Jeg har afprøvet tre produkter fra Avéne i første omgang. Ét nyt produkt, og to gamle kendinge. 
Om et par uger får I part 2, hvor jeg har afprøvet “Cold cream” bodylotion, “Skin recovery Cream” og “Regularing deodorant care“, også fra Avéne, som jeg har fået lov at teste.

Først lidt om det franske mærke : Avéne.
Hudplejeprodukterne fra Avéne er baseret på berigende og plejende thermalkildevand fra Avéne-kilden i Sydfrankrig. Denne kilde løber inde i bjergene i 50 år, hvor vandet så optager mineraler, som naturlig silica, magnesium, calcium og andre vigtige mineraler, og dette er så med til at skabe nogle unikke egenskaber i Avénes produkter. 
Man behandler årligt over 2500 patienter med slem eksem, psoriasis og andre hudlidelser med thermalkildevandet fra Avéne-kilden. 
Avéne har lavet en bred vifte af hudpleje, så alle er dækket ind, lige fra meget tør hud til antiage. 

Avéne “Eau Thermale water”
Denne water mist blev jeg introduceret for, for snart 13 år siden. Den gang var jeg blevet ret så forbrændt i et dumt solarie (Jeps, jeg var desværre én af de pop-brune solariepiger dengang, der syntes at solarie var feeee’ og “sikkert sundt for huden”…) og min hud var krebserød, kan jeg godt fortælle jer. To dage før nytår, vel at mærke. 
Jeg var på skadestuen, hvor jeg fik piller mod forbrændingen, men huden gjorde stadig vanvittig ondt, og vi tog dernæst på apoteket for at købe en creme. Vi endte med Avénes “Eau Thermale water” og det var det eneste, der kunne lindre smerten. Vandet boblede, når det kom i kontakt med min forbrændte og varme hud.  Man kunne ikke se mine læber i ansigtet, så forbrændt var jeg blevet. Det var så slemt. Eau Thermale stod indenfor få centimeters rækkevidde i 14 dage. 
Den er bare god til alt! Den beroliger huden, skaber fugt og pleje. Jeg anvender den før ansigtsolie, efter make-up, for at fiksere det eller som en opfrisker i løbet af dagen. Hver sommer, generhverves den i 300 ml og bliver brugt troligt sommeren igennem. Jeg køber også gerne den lille variant, som et let at have med i tasken rundt omkring.
Det er en gammel kending, som reddede mig for 13 år siden og som stadig redder mig, den dag i dag! 

Avéne Micellar lotion: 
Dette Avéne-produkt er, for mig, nyt. Jeg er altid meget “enten/eller” når vi snakker Micellar waters/lotions. Bioderma var ikke et hit for mig – I hvert fald ikke i forhold til den hype, der er omkring produktet. Seneste hit var Pudderdåsernes “alt-i-en make-up fjerner”, som er en effektiv micellar lotion. Den er jeg næsten løbet tør for, så Avéne kom som kaldet og jeg kan fortælle jer, at den franske dame gør det godt! 
Duften er for det første SKØN, meget, meget mild, og effektiviteten er endnu skønnere. Den tager det hele. Make-up, herunder en genstridig mascara, foundation, eyeliner – alt. Den rengør huden og føles simpelthen så dejlig beroligende og fugtgivende samtidig! Jeg har oplevet, at huden kan føles knastør efter man har fjernet make-up. Men ikke med Avéne. Den er jeg meget glad for at være stødt på! 
Især omkring øjnene og på øjnene, kan man mærke dens blidhed. Jeg bruger kontaktlinser, og har let ved at blive irriteret i det område. Avéne mærker jeg intet til 🙂

Avéne Cold Cream handcream: 
Her har vi også med en gammel kending at gøre. Cremen er blevet købt igen og igen gennem de sidste 8 år og ligger fast i min arbejdstaske. 
Konsistensen er lækker, duften er min yndlingsduft af de Avéne produkter, jeg har prøvet og så blødgør cremen hænderne i mange timer ad gangen. Trods flere håndvask og andet.
I fredags, da jeg var på arbejde, og undervisningen var ved at begynde, sad én af mine elever og kradsede sig febrilsk på halsen. Hun var totalt rød og kløende på huden, og mente, at hun var kommet for tæt på noget parfume. Hun var ved at blive sindsyg af det, og kradsede og kradsede, så jeg kiggede min taske igennem. Jeg har nærmest et helt beautylager med i arbejdstasken, hvis det er til nogens overraskelse, men dog ikke lige en decideret kløedæmpende creme – Men jeg hev Avénes håndcreme op, gav hende noget af det og fik hende til at duppe det på halsen. 10 minutter efter, var huden helt almindelig igen, pånær nogle tørre flager, grundet kradseriet, men kløen var væk og pigen var glad. 
Den kan bruges til andet end hænderne og viste sig for at være noget af en helende lifesaver! 

Disse tre produkter er uden tvivl : must buy! Jeg har svært ved at tro, at de kan skuffe nogen som helst. 

Avéne sælges på apotekerne, samt på nettet, blandt andet på : webapoteket.dk, apotekeren.dk og så kan du læse meget mere om Avéne, oprindelse, effekt, egenskaber og produkter på Avénes hjemmeside lige her. 

– Mette Milan 

Tre meget nyttige produkter! Uden parabener. 


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

3 + 8 =