Alle indlæg og emner. · Hudplejeprodukter

Hvad putter man mon i i stedet for?

Jeg synes efterhånden ikke, at man kan åbne en avis eller hjemmeside længere uden, at der med store neon-farvede bogstaver står: Parabener farligt! Parfume farligt! Æteriske olier farligt! Den og den undersøgelse viser, at parfume måske gør det og det… Parabener giver muligvis et udslag i østrogenniveauet…  bla bla bla. Jeg lukker ikke ørerne for alt, så misforstå mig ikke, men jeg er bare så træt af, at man laver nye undersøgelser dagligt, mange af dem baseret på få deltagere eller manglende kohæsion. Ja, eller ordentlig knivskarp evidens, er der heller ikke det store af, for den sags skyld. Det er hele tiden gisninger. “Det kan vise sig…” “Det gør muligvis…” eller som miljøstyrrelsen betegner parabener: “Parabenerne er i nogle typer forsøg fundet at have en vis østrogen aktivitet, dvs. de efterligner det kvindelige kønshormon østrogen. Andre forsøg viser tegn på påvirkning af mandlig reproduktion og igen andre forsøg viser, at stofferne ingen effekt har på mandlig reproduktion. Virkningen er ikke demonstreret entydigt i dyr, og det er svært at tolke betydningen af forsøg med cellekulturer og organer, der er isoleret fra dyr. Det betyder derfor, at det er vanskeligt at sige, om stofferne har hormonforstyrrende virkning i mennesker. Samtidig mangler man viden om, hvor meget der trænger gennem huden, og hvor hurtigt stofferne nedbrydes – dette kan have afgørende betydning for, om de kan have en skadelig virkning i kroppen“. Vil man “skræmme” folk, så giv os da for helvede nogle korrekte facts! Ligesom solarie-kampagner – Det er et faktum, at der, ved brug af solarie, kan dannes hudkræft. Bum. Det ved man. Det er der beviser for. Men seriøst, hvilke beviser er der egentligt ved, at man bruger produkter med parabener, parfume eller æteriske/mineralske olier?

Parfumeallergi: det er absolut ikke noget, at spøge med. Har man fået konstateret parfumeallergi, så er man modtagelig for parfume båret af luften nærmest. Man bliver rød, slår ud, kan danne blærer m.m. og det er helt slut med at bruge cremer, lotions, make-up m.m med parfume i. Vi snakker også vaskemiddel, shampoo, håndsæbe, alt der kan smøres på kroppen generelt. Men parfumeallergi kommer ikke nødvendigvis af, at man har brugt parfumer. Eller, det er der i hvert fald ingen beviser for. I Danmark har mellem 2 og 4 % parfumeallergi i let eller slem grad. Jeg har en gang oplevet at blive rød på halsen efter brug af en parfume, men det har ikke været der siden. Hvad, der trickede det, kan jeg ikke svare på, for der var 83 forskellige duftstoffer i produktet.  I forhold til parfume, handler det ikke om at være ‘hysterisk’, men om at være ‘fornuftig’ – Alt med måde. Man behøver ikke spraye parfume direkte på huden, man behøver ikke vælge dagcremen med flest parfumestoffer i, man behøver ikke bruge vaskepulver med parfume i, man vælger selv med fornuft og omhu. Jeg læste en artikel forleden, hvor der stod, at de med tatoveringer havde mindre risiko for at udvikle allergi. What?! Så er jeg heldig stillet, for dem har jeg da 7 af. (GRINER!) Jeg elsker duft i mine cremer, så de fleste af mine produkter indeholder en smule duft fra parfume eller naturlige duftstoffer. Hvis der ikke er parfume eller duftstoffer i et produkt, hvad kan man så forvente i stedet for? Mange af mine produkter er urtebaserede, og de dufter ikke godt medmindre duften skjules med et eller andet. Er det andet alternativ bedre?

Parabener: er et konserveringsmiddel, der gør, at vores produkter kan holde sig længere og giver et miljø, hvor bakterier ikke kan overleve. Parabener er sjældent årsag til allergi. Det parabener beskyldes for, er at være hormonforstyrrende. Derfor putter de andre konserveringsholdige stoffer i, som MI eller MIT (methylisothiazolinon), der beskyldes for, at være meget allergifremkalende. Alkohol kan også erstatte parabener i nogle produkter. Alkohol udtørrer vores hud. Er alternativet bedre? I dont think so. Så parabeneforskrækket, det er jeg altså langt fra. Der er parabener i maden, i luften, over alt. Dem kan vi ikke slippe for, om vi undgår dem i vores produkter eller ej.

Æteriske olier: er meget omdiskuterede, ligesom mineralsk olie – Æteriske olier kan også give allergi, bliver der sagt. Ligesom parfume. Faktisk mener man, at æteriske olier kan være værre allergi-mæssigt. Suk. Igen uden evidens. Har man parfumeallergi, skal man selvfølgelig være varsom – Lider man ikke af allergi, så slå bremsen i og prøv dig frem. Jeg har mange produkter med æteriske olier i – Min hud elsker det. Mineralske olier er, som sagt. ligeså omdiskuterede, som æteriske olier – Der prædikes om, at mineralske olier er spildprodukt fra råolie, og man sammenligner derved mineralske olier med direkte råolie (man får jo næsten billeder i hovedet af den olie, man hælder i motoren på biler), parrafin eller petrokemisk olie. Man beskylder det for at tilstoppe huden og forhindre huden i at kunne ånde gennem olielaget – Planteolie eller mineralske olier, de giver samme effekt på huden. Altså, smører man fedt på fedtet hud, vil man meget muligt opleve en uheldig effekt med flere hudorme og udbrud evt, men begge ER olier, for pokker. Den ene lader ikke huden ånde mere, end den anden. Desuden har man fundet ud af, at mineralsk olie er allergi-venlig, blødgørende, beskyttende på hudbarrieren og mod udefrakommende faktorer, samt sørger for, at huden holder på fugten.

Det jeg egentligt vil sige med dette indlæg er: inden I hopper med begge ben i ukritisk journalistik og test på TÆNKs hjemmeside, eller lytter tryllebundet til, hvad miljøministeriet siger, så brug jeres sunde fornuft – Tænk jer om. Er det nødvendigt at skifte hele hudplejeserien ud bare fordi den indeholder et mikrogram mineralsk olie, når den fungerer fint på din hud i forvejen? Lær din hud at kende – Er den f.eks super fedtet og uren, så er det måske ikke olie, generelt, der skal smøres på! Mineralsk eller ej. Rolig nu. Ro på.

-Mette Milan

cropped-10962241_10153062606572908_245771958_n.jpg

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

9 + 1 =