Alle indlæg og emner. · Hudplejeprodukter · Rens. · Tips og tricks · Uren hud.

Fedt på fedtet hud?

Jeg blev del af en spændende tråd på instagram i går. Det vedrørte mineralske olier og det at smøre olie på fedtet og uren hud. For som en skrev : “Siger man ikke netop, at mange med fedtet hud alligevel har glæde af olie? Netop fordi huden producerer det, i mange tilfælde, fordi den mangler det?”

Jeg anbefaler aldrig at smøre mere fedt på fedtet hud. Det kan lynhurtigt give en uheldig effekt, netop med tilstoppede porer og flere urenheder, samt konstant skinnende t-zone – Jeg anbefaler langt hellere, at man smører fugt på fedtet hud. Fugt og fedt er nemlig ikke det samme.

I virkeligheden, når man lider af fedtet hud, er der ikke voldsomt meget at gøre – Ens talgkirtler er bare mere produktive end andre og er hormonel betinget – Man kan reducere det betydeligt, og holde det nede, men er man disponibel for fedtet hud, så kommer det tilbage – Især i sommertiden. Der ligner jeg for det meste en glaseret skinke, hvis ikke jeg bruger alle mine matterende produkter og sæberens, samt exfoliering, af og til. I vintertiden kan jeg styre det fint. Der bliver jeg endda lidt tør på kinderne og hagen. Hvis man begynder, at bruge udtørrende produkter (alkohol), i forsøget på at minimere fedtet, så vil huden netop producere endnu mere fedt, for at kompensere for det. Så det handler igen om en balancegang, og sund fornuft.

Har du fedtet hud (som jeg) kan jeg anbefale følgende:

  1. Rens hver aften (i dybden) med en god rens. 3 af gangene, kan du godt anvende en rens med sæbe i, da det lige er med til at opløse fedtlaget og give en lindrende ‘Ahhh-effekt‘.
  2. Smør en serum på med en normal mængde fugt i sig på – Jeg bruger Codage no 3, Codage SUMMERTIME og/eller Codage no 2. Jeg bruger også Oskias get up and glow – Det er meget forskelligt, men sørger, som sagt for, normalt mængde fugt. Du behøver ikke en rendyrket serum med et højt indhold af hyaluronsyrer i sig f.eks.
  3. Efterfølg med en matterende creme om dagen. Om aftenen kan du bruge en almindelig natcreme (gerne uden en masse olier) Om natten regenererer huden, om den så er fedtet eller ej, så har den brug for næringsstoffer, vitaminer og fugt.
  4. Rens hver morgen med en mild micellar water/skin tonic.
  5. Invester i en matterende pudder. IDUN minerals laver f.eks denne, som er uundværlig her hos mig.
  6. Exfoliér huden to-tre gange i ugen. Det hjælper lige på overpladen, og sørger for at holde tilstoppede porer nede og døde hudceller væk. Det kan gøres med syre i form af frugtsyrer eller salicylsyrer.
  7. En absorberende lermaske er også en stor hjælp.

Jeg har hørt og læst få sige : “Smør olie på olie – De opløser hinanden.” Nej, de gør sgu da ej. Jeg bruger olie om vinteren, og ellers i håret og på benene året rundt. That’s it. Man kan være enig, eller man kan være uenig i dette, og det er også fint. Dette er bare mit syn på, hvordan man behandler fedtet hud.

Er man meget generet af fedtet hud, i en voldsom grad, så bør man selvfølgelig altid opsøge en læge. Der findes cremer på recepter m.m. der kan blive nødvendig for en.

-Mette Milan

cropped-image-2.jpeg

2 thoughts on “Fedt på fedtet hud?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

2 + 8 =