Alle indlæg og emner. · Alt andet end beauty.

Nyt år – Nye mål.

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at det har været en krise for mig, det her med at fylde 30 år i novermber. Det er stadig ikke let inde i mit hoved. Jeg har ikke været klar til det spring, der er fra 20’erne til 30’erne. Det har intet at gøre med, at jeg føler mig “gammel” og, at der kommer rynker osv. Overhovedet. Det er tallet. Det er tanken om, om jeg er hvor jeg skal være i mit liv. Tanken om at næste “krise” allerede er om 10 år, og så går det ellers stærkt.

Nu træder vi så snart ind i 2017 alle sammen – Også mig. og så endda som ny-udklækket 30-årig 🙂

Jeg ligger ikke på den lade side, og jeg har mange, mange tanker i hovedet omkring, hvad der skal ske i 2017 i forhold til mig, min udvikling, nye tiltag og ideer.

D. 23/1.17 er jeg uddannet kosmetisk akupunktør. Det vil sige, at jeg derefter kan stikke lidt i folk 🙂 Jeg kan lave skønne ansigtsbehandlinger (skræddersyet fra min shop med et mix og match af produkter, som jeg tror på og ved virker) og så kan jeg supplere op med lidt akupunktur for at tilføre lidt gang i blodcirkulationen i huden, reducere fine linjer, lindre spændingshovedpine baseret på ansigtsmuskler m. og jeg glæder mig! Allerede nu er jeg i fuld sving med at planlægge, hvordan min lille, men hyggelige, klinik, skal se ud – For intet skal være tilfældig. Jeg glæder mig til at få andres hud mellem hænderne. Til at udføre behandlinger på andre end mig selv.

Jeg vil også tilføre get the GLOW (Min shop) et udvidet forkælelsesaspekt med chokolade – Man skal kunne købe lækker danskproduceret luksus chokolade, fordi JEG spiser chokolade samtidig med, at jeg smører en lermaske i ansigtet også. Det er forkælelse på højeste plan for mig. Shoppen skal stadig primært dreje sig om produkter, men der skal være Mette-agtige valgmuligheder. Det er der muligvis nogen, der er uenige i, men her er det så mega heldigt, at jeg er chef i eget firma, og jeg bestemmer 🙂

Jeg har sådan en god fornemmelse mht. 2017. Jeg tror, at det bliver et utroligt udviklende år for mig. Atter et år med travlhed og mange beslutninger, men på den fede måde – Som nu. Lige siden år 2011-12 stykker, er der sket meget for mig. Og jeg har fået at vide, at det fortsætter til når jeg lander et sted i 40’erene. Så er jeg, hvor jeg skal være 🙂 Der er længe til, men jeg er af den overbevisning, at det er årene op til, der er de mest lærerige, så jeg suger hver dag til mig – På godt og ondt – og nyder det her liv.

Jeg vil dog huske at være bedre ved mig selv, min krop og være en bedre til at komme lidt ud. På besøg hos veninder, ud og opleve ting og sager, koncerter osv. Men jeg synes det har været lidt svært dette år, rigtig at “være der” for veninder og venner, da mange har stiftet familie i år. Man vil ikke mase sig på, og samtidig vil man ønske, at man kunne gøre noget på en eller anden måde. Det bliver bedre i 2017.

Hvad skal der ske for dig i 2017? Har du ønsker, planer, drømme, der skal føres ud i livet? Fortæl. Jeg vil elske at læse med og lære dig at kende!

-Mette Milan

 

 

 

7 thoughts on “Nyt år – Nye mål.

  1. 2017 bliver først og fremmest året, hvor jeg går fra frøken til frue – og det glæder jeg mig til! <3 Og kort efter rejser vi på en skøn tur til USA og Caribien.
    Men 2017 bliver også året hvor jeg vil slutte fred med min dejlige krop! Lade vær med at skælde den sådan ud, men elske den – for den holder mig trods alt i live og jeg kan så meget med den. <3

    1. Det er stort! TILLYKKE! 🙂 Det med kroppen er det skønneste jeg har læst i dag -Åhh, hvor er det vigtigt at være tilpas og glad for sig selv og sin krop. Jeg er så træt af normerne, for hallo – Hvad kan vi bruge det til? :-)Kroppen er vigtig. Og det samme er kærligheden til den.

  2. 2017 bliver året hvor jeg skal til at finde mig selv igen. Er blevet mor for første gang i juni 16 som 32 årig og hold da op det er en stor omvæltning. Jeg skal finde en balance mellem at være mor og være mig. Jeg skal have min identitet tilbage bare lige med en mor gren på også? Og nåh ja så er der stadig lige de der 20 kg der skal smides? Godt nytår følger med spænding alle dine nye planer.

    1. Tilykke med verdens største og vigtigste job ; MOR 🙂 Det kan jeg godt forstå er en omvæltning. Jeg garanterer at identiteten kommer igen, men du kan godt bruge 2-3 års tid på at finde den fra nu af 😉 Og det er ikke en dårlig ting – For alt tager tid.

  3. 2017 skal simpelhen være året for mig !
    Året for min hud ! 2016 har virkelig åbnet øjnene for hvad de rette produkter kan gøre for mig ! Jeg er gået hen og blevet en smule afhængig ?
    Desuden skal der lægges flere kræfter i mine venskaber, så de forbliver ..
    Og så skal 2017 være året hvor der bliver støvsuget mere ? Godt nytår !!
    P.S Er normal aldrig særlig imponeret over nogen, men dig og din shop har sgu imponeret mig !

    1. Jeg synes, at det lyder som et fantastisk nytårsfortsæt 🙂 Huden er kroppens største organ. Venskaber kan vare ved evigt, og støvsugning er bare generelt dejligt at få overstået. Jeg kan anbefale en ledningsfri støvsuger BTW 🙂 Tak for rosen -Det er altid dejligt, at andre kan se, hvad man arbejder med, og hvor hårdt man arbejder. Jeg er imponeret over mig selv en gang imellem, og tænker : “Hvordan fanden kunne du egentligt lige det?” – Mennesket kan mere end man tror. 🙂

      1. Min absolut bedste julegave var netop støvsugeren, anbefalet af dig!
        Jeg er gået direkte på røven over den ! Den gør det hele til leg ?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

3 + 9 =