Alle indlæg og emner. · Make-up. · Tips og tricks

Sommer make-up, der holder.

Kender I det, at make-uppen nærmest falmer hvert minut, når sommer, sol og sved kommer i højsædet?

Jeg har samlet mine sommerfavoritter, som holder dagen igennem hos mig. Først og fremmest, så er basen enormt vigtigt. Altså, hvad du smører på før make-uppen. Jeg bruger altid en god serum og en solcreme (med eller uden solfaktor) før jeg smører foundation m.m. på.

Noget jeg rigtig godt kan lide at bruge om sommeren er BB og CC cream, fordi de er lettere på huden end foundation. Jeg er super glad for Embryolisse, som også indeholder SPF 20, så de både beskytter mod solen og fugter. BB cremen fugter dog ikke voldsomt, men gør huden mat og silkeagtig. CC cremen er mere cremet og fugtgivende. Jeg mixer altid en stor klat BB creme med en lille klat CC creme. CC er nemlig lidt mørkere end BB cremen.

CC cremen kan købes her. og BB cremen her.

Så masserer jeg det godt ud på huden, halsen og ned på brystet. Duoen giver den vildeste glød. Det er vigtigt, at man masserer det godt ind i huden, så det bliver så naturligt, som muligt. 

Derefter påfører jeg blush, og her bruger jeg forskellige slags. Åkerbär er min favoritkoralish blush. Den er fra IDUN Minerals. 

Øjenskyggeprimeren fra IDUN Minerals er fænomenal, hvis man gerne vil have at øjenskyggen skal holde 12-16 timer. For det sørger den for. Virkelig. Det er en gullig/beige pudderform, som man påfører hele øjenlåget (jeg fører det helt op til brynet) og derefter påfører man sin almindelige øjenskygge, som man normalt ville gøre. Det jeg er mest vild med ved denne er, at den er så mega let at arbejde med. Jeg er nemlig stor fan af Urban Decays Primer potion, men den kan altså være en udfordring at påføre og glatte ordentligt ud, så denne pudder er let at arbejde med, når det alligevel skal gå lidt hurtigt.

Når alt det er ordnet, sørger jeg for at forsegle det hele med IDUN Minerals Ljuvlig setting powder. Den sørger for, foundation og det hele, sidder hvor det skal, hele dagen igennem. Derudover har den en matterende effekt, så har du tendens til shiny glaseret skinke ansigt (som jeg har), så er den perfekt at have med sig på farten, til lige af touche op i løbet af dagen. Man kan også bare bruge den henover ansigtet, uden der behøver at være makeup under. Den er transparent, og giver ikke farve.

Sidst, men ikke mindst, er VATN mascara helt uundværlig! Den holder nemlig til alt, og kan kun fjernes/opløses med varmt vand. Så ingen pandaøjne eller andet, når man har den på. Og så giver den de længste vipper, ever. Måden jeg opløser mascaraen på er ved at tage enten en klud eller vatrondel, væde den i varmt vand, og holde den henover øjenvipperne i 15-30 sekunder, og så kan mascaraen nulres ligeså fint af. Den er favoritten om sommeren.

Det er mine bedste make-up fif til tiden vi er i lige nu. Når man skal til fest, eller make-uppen skal holde ekstra længe, er jeg vildt glad for Urban Decay, ALL nighter setting spray. Seriøst. Den er for vild.

-Mette Milan

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

9 + 8 =