Alle indlæg og emner.

Jeg er særligt sensitiv!

Jeg lå der på sofaen midt om natten. Total rundtosset i hovedet og i maven. Kvalme og tyndskid (ja, undskyld udtrykket) på fjerde dag. Jeg læste nyheder på nettet, for at finde lidt ro, så jeg kunne falde i søvn, men kom tilfældigt ind på en meget, spændende, beskrivende artikel omkring det at være ‘særligt sensitiv’.

Jeg har hørt ordet “særlig sensitiv” mange gange før, og jeg ved f.eks godt, at jeg selv er sensibel – Jeg ved også, at mange børn er særligt sensitive og jeg ved, hvordan det kommer til udtryk hos dem og hvad man som voksen kan gøre, for at hjælpe dem i det – Men jeg er aldrig helt gået i dybden omkring, hvad det egentligt vil sige, at være særligt sensitiv, som voksen. Jeg har aldrig nærlæst symptomerne, for jeg var ikke helt klar over, at der rent faktisk fandtes “symptomer” eller træk, som beskrev mig 110% – Jeg blev sgu helt bange! Jeg lå klokken lort om natten og læste om MIG!

Shit!

Artiklen kan du finde her – og det er den der taget punkter fra. Det er interessant og skræmmende læsning på en og samme tid.

For at opsummere artiklen, så bliver der i 12 punkter beskrevet, hvilke træk særligt sensitive voksne har. Introen lyder således : “Er du typen, der let lader dig overvælde af indtryk, har du et udpræget kreativt sind og reagerer du stærkt på andre menneskers sindsstemning? Så er der stor sandsynlighed for, at du er særligt sensitiv”

What?

Jeg måtte lige læse videre….

1. De reagerer tre-fem gange stærkere på ydre stimuli som lys, lyde og lugte. Tjek!✔️

2. De er meget fintfølende og har let ved at opfatte små nuancer i omgivelserne. Dobbelt tjek! ✔️

3. De er sårbare over for for lidt søvn og hvile, og hvis de er sultne, lægger det beslag på en stor del af deres opmærksomhed, og de er nødt til at stille sulten.  … Okay, nu bliver det jo næsten personligt!✔️ Er der et kamera på mig et sted, eller hvad? 

4. De reagerer tre-fem gange stærkere på andres humør, stemmeføring og kropssprog. De er også følsomme over for andres følelsestilstand og holdninger. Absolut!✔️Jeg er SÅ påvirket af andres humør, følelser og holdninger og har altid været det! 

5. De kan være følsomme over for tøj mod huden og kan være dårlige til at håndtere smerte, støj og høje lyde. Pyha, det er heldigvis ikke helt mig, de beskriver alligevel➗(Pånær det med høje lyde og støj… det er jeg faktisk ret sensitiv omkring!)✔️

6. De kan blive gladere end de fleste, men også mere kede af det end de fleste. Deres følelsesskala er således mere dynamisk end de fleste andres. JO, det er kraftedme så! ✔️ De beskriver mig! MIG! ✔️✔️✔️

7. De er meget sårbare over for krav og kritik, stress og belastninger, især når de har ladet mange ubearbejdede indtryk og oplevelser hobe sig op. Også i disse situationer vil deres reaktion være tre-fem gange stærkere end blandt den øvrige del af befolkningen. Stop, stop, stooop! ✔️

8. De er som udgangspunkt mere empatiske og omsorgsfulde, end folk er flest, og er bedre til at aflæse og forstå, hvordan andre mennesker har det, og hvad de har behov for. Det er dog ikke ensbetydende med, at de har overskud til eller evner at tilfredsstille deres behov. Det har jeg altid haft en evne til, hvis jeg selv må sige det✔️

9. De kan blive overvældet af indtryk, stimuli og støj – og kan derfor blive handlingslammede. Når de har nået dette mætningspunkt, bør belastningen reduceres. De har nu behov for at genvinde balancen, så de igen kan tage imod indtryk. Ja!✔️JA. JAAA! 

10. De har behov for „alenetid“, hvor mængden af indtryk og stimuli er begrænset. Balance er et nøgleord. Jeg er dybt afhængig af min alenetid – Ofte! Flere ser mig som “mærkelig”, netop fordi jeg har brug for at trække mig af og til. Derfor deltager jeg sjældent i større arrangementer blandt venner, familie eller generelt, da det kræver ufatteligt meget af mig, psykisk✔️

11. De er grundlæggende værdiorienterede og tænker, filosoferer og analyserer på et dybere og grundigere plan. I skulle læse de tanker jeg har nogle gange om netop det ovenstående! #feelingkindacraaazysometimes✔️

12. Denne dybde er med til at gøre dem meget kreative og giver dem en særlig evne for at udtrykke sig kunstnerisk, æstetisk og kulturelt på et højt niveau. Særlig sensitivitet er derfor „kunstnergenet“. Så meget som 90-100 procent af vores ypperste nationale og internationale kunstnere inden for musik, litteratur, billedkunst, film og teater er sandsynligvis særligt sensitive, da disse udtryksformer forudsætter kreativitet, æstetisk sans og følsomhed samt evnen til at dykke ned i sjælens dybder. Hmm… Vil ikke kalde mig selv for kunstner, selvom jeg dog skriver bøger med mine egne følelser i og alligevel godt kan genkende det skrevne✔️

Jeg blev vitterligt “skræmt”. For det er mig det her. Mit sind. Og det gav mig en kæmpe forståelse for, hvorfor jeg har det, som jeg har det nogle gange. Hvorfor jeg ikke bare kan trække på skuldrene og sige “Pyt” eller “Fuck det“. Jeg ville ønske jeg kunne til tider, men nej – Hver en lille ting skal lige bundfæstne sig i mig, og sætte gang i tankemylder i flere dage, uger, måneder alt afhængig af den/de situationer jeg kommer ud for. Jeg er så afsindig hård ved mig selv – Det er jeg klar over…

Det giver mening det hele – Virkelig. For jeg er særligt sensitiv, og det vil jeg prøve at finde min styrke i i fremtiden!

Kan du genkende dig selv i nogle af de ovenstående punkter?

-Mette Milan

12 thoughts on “Jeg er særligt sensitiv!

  1. Kære Mette.

    Jeps- også særligt sensitiv her. Det samme er 2 af mine 4 døtre. Jeg har altid haft brug for alene tid og keder mig aldrig. Jeg var allerede som helt ung- den “søde veninde” som hellere end geren stod alene i køkkenet og ryddede op mens alle andre festede i stuen, eller den søde moster/faster/tante som tog ungerne med ud på en legeplads til de store familie sammenkomster. Fordi jeg ganske enkelt ikke kan holde larm og uro ud i ret lang tid.

    Som sygeplejerske vidste jeg altid meget mere om alle mine patienter/ borgere end de andre. Både fordi jeg lynhurtig fornemmede deres sindsstemning – men også fordi de bare åbnede sig mere overfor mig.

    Så du kan tro jeg ved hvordan det er. Det er rart at få sat ord på. Det fik jeg selv først for godt 11 år siden, da jeg fødte min yngste datter 6 uger for tidlig. Overlægen fortalte mig at for tidligt fødte ofte var sensitive og dermed fik jeg en forklaring på hvordan jeg faktisk selv har været hele mit liv.

    1. Det er nemlig helt rart at få sat ord på, hvorfor alting fylder 3-5 gange mere end normalt. Jeg har det helt, som du beskriver – Roen er SÅ vigtig for mig og min hjerne. Jeg kan slet ikke fungere, hvis jeg f.eks ikke når en lur, inden jeg skal noget socialt. Skræmmende, men sandt.

      1. Gud ja, det med luren …sådan har jeg det også. Troede bare jeg var helt crazy og ved at blive gammel?

        1. Lur er uundværlig hos mig – Virkelig! 😉 Og tak for rosen med min bog – Burde snart få 2’eren færdig. Den er faktisk færdig. Mangler bare at få den rettet og udgivet 🙂

  2. Åhhh yes…det der, det er også mig?

    HADER f.eks. også store sociale komsammen-halløjer…hvor mange andre glæder sig, så tænker jeg: OK, når det er er overstået, SÅ kan jeg begynde at leve igen ? Det dræner mig fuldstændig for energi. Hader når man skal smalltalke med fulde onkel Einar eller emsige kusine Karla (fiktive, no harm done).

    Lige nu virker jeg ikke særlig sympatisk, men det hører jo selvfølgelig med, at man ikke lader sig mærke med det….ikke sådan voldsomt i hvert fald?

  3. Jeg er også særligt sensitiv – det er derfor det også af og til kan være svært at være super social af og til ? Og af til bare synes det er fedt at hygge lidt med shoppen, har det også lidt klemt i store forsamlinger ? Folk synes tit man er lidt mærkelig, men af og til har man bare ikke altid det store overskud når det nu dræner for energi ? Alle har ret til at være lidt sær – ikke. Kh. Mette

  4. Dejligt at få sat ord på…kan kende mig selv i meget af det beskrevne. Synes dog det kan være ret svært da jeg ofte og stadig bliver opfattet som mærkelig eller asocial. Har som nogle af jer nævner meget brug for alenetid og keder mig aldrig. Er min kæreste afsted t noget kan jeg sagtens gå herhjemme og hygge rundt for mig selv en hel weekend uden at have behov for at se nogen mennesker. Ligeledes har jeg svært ved for meget larm og uro omkring mig og det med sulten kender jeg også. Ak ja…gad vide hvorfor man er blevet sådan

  5. Jeg er også blevet opfattet som asocial i mange år – Det er jeg nu ikke, men jeg er introvert, og har brug for “mig-tid” og stilletid. Det er så vigtigt, at vi tager os tid til de ting 🙂 At vi mærker efter inde i os selv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

6 + 8 =