Alle indlæg og emner. · Hudplejeprodukter

Elegant (økologisk) kokosolie.

[Produkt sendt til test]

Jeg må ærligt erkende, at jeg aldrig er hoppet helt med på kokosolie-bølgen. Kokosolie har aldrig været en fast del af min beautyrutine. Det har været for “kedeligt” i forhold til, hvad jeg ellers kunne få huden i ?

Følelsen af, at købe et trist, gennemsigtig glas på hylden i SuperBrugsen, stille den på hylden blandt de andre skønne produkter og bruge af den til huden, har aldrig appelleret til mig. Den hører jo hjemme i skabet blandt mad. Nutella. Peanutbutter. Jeg har ikke kunnet forlige mig med tanken om kokosolie på den skønhedsmæssige måde. Alene det, at gurgle munden i det, da jeg gjorde det på et tidspunkt, var mærkeligt.

Så da jeg modtog en sort, meget elegant glaskrukke, som absolut ikke kan købes blandt madvarerne i supermarkedet, blev jeg alligevel nysgerrig. Nu var der da i det mindste blevet skabt noget, der lignede et hudplejeprodukt.

Evanesce jomfru kokosolie er ultra koldpresset og økologisk – Det er den fineste, reneste kokosolie, man kan få på markedet. Kokosolie kan bruges til det hele. Til afrensning af ansigtet, fjernelse af make-up, til hårets spidser, tørre læber, albuer eller fødder, til børn, som natolie – You name it. Kokosolie ER et multiprodukt med talrige mineraler, som kalium, natrium, magnesium og utallige vitaminer lige fra A til D!

Om produktet adskiller sig fra den kokosolie man køber i supermarkedet, skal jeg ikke gøre mig så klog på, for kokosolie er jo kokosolie uanset, hvordan du vender og drejer det, MEN vi kommer ikke udenom, at denne her fungerer som hudpleje, frem for madlavning, i forhold til den fantastiske, smukke sorte emballage, der udstråler kvalitet, hud og hudpleje generelt.

Konsistensen er meget cremet og lækker – Let at arbejde med på huden til det hele. Jeg har brugt den meget på mine læber, hårets spidser og som fugtmaske ✨??

Så er du kokosolie-fan, så ville jeg ikke tøve med at læse lidt om denne, som kan købes til 295,- lige her

-Mette Milan

Økologisk, koldpresset jomfru kokosolie. Produktet er sendt til test – Meningen er min egen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

6 + 3 =