Energimærkning af bolig ? Alt du bør vide

Hvad er energimærkning?
Energimærkning har til formål at definere den energimæssige tilstand af en bolig. Det er en rapport, der fortæller hvor energivenligt huset er og dermed hvor godt huset holder på energien. Dette har direkte betydning for husets forbrug i forbindelse med varme osv.

Ved en Energimærkning gennemgår man alle aspekter af boligen, der har indvirkning på evnen til at holde på energien, man ser derfor på ting som vinduer og døre, isoleringstilstand, varmeinstallation, ventilation, m.m. Energimærkning af bolig, bliver fastsat efter følgende skala:

  • A 2020
  • A 2015
  • A 2010
  • B
  • C
  • D
  • E
  • F
  • G

 

Derfor virker systemet

Siden systemet med energimærkning kom frem, har alle i boligbranchen været rigtig positive omkring systemet og effekten af en sådan rapport. På samme måde som vi kender det fra tilstandsrapporten, har energimærket gjort det nemmere for forbrugeren at gennemskue energitilstanden. Skalaen og krav er ens for alle og dermed er det nemt at sammenligne boliger. Rapporten konstaterer ikke blot tilstanden, men indeholder også et tillæg med forbedringer til alle punkter, på den måde ved forbrugeren med det samme, hvor det er plads til forbedringer, hvis de står over for køb af et ældre hus. Dette giver ro, da man kan regne på disse renovationer, inden man binder sig til et køb. Rapporten gør dermed at der kommer mindre uforudsete overraskelser for nye boligkøbere.


Hvornår er energimærkning et krav?

Hvis du står over for salg af dit hus eller har intentioner om at udleje din bolig, vil en energimærkning være et lov krav. Energimærkning er et krav på for alle bygninger over 60 kvm. Med energimærket, følger en rapport der synliggør fejl og mangler på boligen. Rapporten kommer samtidig med løsningsforslag til at fejl og mangler, med henblik på at opnå et bedre energiforbrug. Energimærket giver et indblik i hvad det vil koste at varme boligen op. Jo bedre energimærkning din bolig har, jo billigere vil de månedlige regninger til drift være.


En energimærkning af din bolig, skal foretages af uddannede energimærkningskonsulenter, som er godkendt af Energistyrelsen og dermed kan udstede det officielle energimærke.

Tjek om boligen har et godkendt energimærke

Er du i markedet med henblik på at købe ny bolig, eller står du over for at skulle fremleje bolig eller virksomhedslokaler, så er det en rigtig god idé at tjekke boligens energimærkning. Energitilstanden kommet nemlig til at få effekt på dine månedlige udgifter til eks. varme.

Der er pligt til at annoncere sit energimærke, så leder du eksempelvis efter bolig online, bør dette fremgår klar og tydligt af salgsopstillingen på ejendomsmæglerens hjemmeside.

Hvis du er nysgerrig på en konkret boligs energimærke, kan du slå den op på Energistyrelsens officielle hjemmeside, hvor alle rapporter ligger offentligt tilgængelig.