Sådan Vækker du Helt Naturligt Barnets Læselyst

En af de bedste vaner man kan have her i livet er, at læse en masse bøger. Hvis det er en del af ens faste rutine at læse, så vil ens liv næsten med sikkerhed blive fyldt med ny viden, og give én en dybere indsigt i livet, samfundet og os selv. Der er nemlig ikke noget der kommer op på siden af bøger, når det kommer til at lære af andre menneskers erfaringer. Alle dummer sig, og det er fint nok: så længe vi lærer af vores fejl, så er vi bedre stillede i fremtiden. Bøger gør det muligt at læse om andres rejser ? fiktive såvel som virkelige ? og tage ved lære af de oplevelser de har på vejen. Det er en slags ?genvej? til de lektier, som man normalt er nødt til at brænde fingrene for virkeligt at lære.

Det betyder så også, at en sund læselyst hos ens barn, er en af de største gaver du kan give dem. Ved at hjælpe dit barn med at få øjnene op for hvad bøger kan bidrage med, og udstyre dem med en læsevane fra en tidlig alder, så hjælper du dem rigtigt godt på vej her i livet.

Men hvordan gør man lige det i praksis? Det kan være svært nok for os voksne at få læst noget til daglig, og vi skal forestille at være modne og have kontrollen. Hvordan inspirerer vi vores børn til at læse og lære af sig selv?

Hvis det er muligt, så anbefaler jeg at du går i gang med den proces, før dit barn begynder at gå i skole. Når først læsning bliver noget, man skal gøre, fordi man har lektier for, så ødelægger det motivationen. Alt det sjove og spændende bliver hevet ud af en aktivitet, når vi ikke længere føler, at vi gør den af egen fri vilje. Så start tidligt, og hold dig fra at bruge tvang. Du kan sagtens starte før dit barn selv er i stand til at læse: gør det til en fast rutine, at du læser højt for dine børn hver morgen eller hver aften. Denne hyggelige stund vil være noget de sætter stor pris på. Når de senere selv kan læse, så kan de fortsætte rutinen ved at læse deres harry potter bøger, eller hvad de nu finder interessant, på det samme tidspunkt på dagen, som du plejede at læse højt for dem.

Det vigtige er at gøre læsning til en vane, og det gør du bedst, ved først at planlægge det som en fast del af den daglige rutine. Den anden hemmelige ingrediens er, at lade dit barn vælge hvilken bog de gerne vil have du læser ? og senere lade dem frit vælge, hvad de selv har lyst til at læse. En god vane, koblet med frihed og personlig kontrol, er den perfekte opskrift på naturlig læselyst.