Ciabattaboller med parmaskinke og gedeost

Lækker sandwich til madpakken eller picnoc.
4 pers.

Ingredienser

4 ciabattaboller
4 skiver parmaskinke
ca. 4 spsk. oliventapenade
1 pakke rucola
frisk gedeost

Fremgangsmåde

Læg skiver af parmaskinke på en bageplade dækket med bagepapir, og stil i ovnen ca. 5 minuter ved 200 grader, til skinken er sprød og gylden.
Skær bollerne over, og smør dem med oliventapenade.
Skyl rucolasalaten, og lad den dryppe af på et rent viskestykke.
Læg en lille håndfuld rucola, et par skiver gedeost og en skive ristet parmaskinke i hver bolle.

Gedeosten kan evt. lunes på underbollen i ovnen, så den smelter lidt ud over bollen, inden resten af fyldet lægges på.